Den ultimative guide til hvilket ur du skal vælge

Cool mand med ur

Uanset vi næsten allesammen kan holde øje med klokken på vores mobiltelefoner, så fortsætter ure med at være utroligt populære. Rigtig mange af os går altså fortsat med ur, uanset vi reelt set ikke har behov for dets praktiske funktioner længere.

Man kan derfor fristes til at sige, at uret i dag først og fremmest er et smykke – og der er da også folk der kalder uret for “mandens eneste smykke”.

De første ure

Der har gennem tiden været brugt mange forskellige metoder til at måle og angive tiden på.

De første eksempler på ure blev set i det gamle Egypten, hvor man mener at soluret stammer fra. Det store problem ved solure var at de ikke kan benyttes når solen ikke er fremme, hvilket betyder de fx. er ubrugelige om natten og når det er overskyet.

Som et alternativ til soluret opfandt man i enten det gamle Egypten eller det gamle Grækenland vanduret, som var mere praktisk anvendeligt. Kort fortalt fungerer et vandur ved at der løber vand fra en beholder til en anden, gennem et smalt rør. På beholderen er der markeret tidsintervaller, så den kan bruges til at måle tiden med.

Tilsvarende ure er formodentlig også blevet opfundet i det gamle Kina, ligesom det har vist sig at kineserne tidligt var langt fremme med opfindelserne af bl.a. papir, penge og krudt.

Middelalderens og rænessancens ure

I 1200-tallet begyndte man at forsøge sig med de første mekaniske ure, hvilket førte til opfindelsen af hæmværket (den del af uret der styrer urets hastighed) og senere brugen af fjedre i urmekanikken.

Fra 1400-tallet og frem kender vi til storslåede mekaniske ure fra bl.a. kirker og katedraler rundt omkring i Europa. Det ældste kendte mekaniske ur befinder sig på Salisbury katedralen og er fra 1386, mens det berømste astronomur i Prag er fra 1410.

I starten var de fleste mekaniske ure voldsomt upræcise. Så upræcise at mange af dem kun var udstyret med en timeviser, da de kunne tabe eller vinde flere timer hver eneste dag.

I slutningen af 1700-tallet opfinder enten Robert Hooke eller Christian Huygens dog et bedre fjedersystem, der gør de mekaniske ure meget mere præcise. Så præcise at usikkerheden går fra flere timer/dag til ca. 10 minutter/dag (det er usikkert præcist hvem af de to der kom først med opfindelsen).

I 1840 blev det første elektroniske ur opfundet af skotske Alexander Bain.

Forskellige ure

Urets udvikling i vor tid

Hvis vi bevæger os frem til vor tid, så sker der stadig nye opfindelser indefor urverdenen.

Det er således først i 1969 at det første quartz ur (kvartsur) bliver opfundet, hvilket fører til at der fra 80’erne og frem bliver solgt flere quartz ure end mekaniske ure.

I 1970 bliver det første elektroniske digital ur opfundet, hvilket er den type ur de fleste forbinder med et digital ur (reelt set betyder digital ur blot at tiden vises med tal fremfor visere, så vi kender til mekaniske digital ure fra helt tilbage til slutningen af det 19 århundrede).

I slutningen af 80’erne og starten af 90’erne begyndte de første radiostyrede ure at komme på markedet, så det ikke længere var nødvendigt at stille tiden på ens ur (behovet for at trække ens ur op forsvandt da quartz urene kom på markedet).

Tusindvis af forskellige ure

I dag findes der mange tusinde forskellige ure i alle prisklasser. De billigste ure kan koste helt ned under 100,- kr (med en kvalitet der ofte er derefter), mens de dyreste ure koster flere millioner kr.

Rekorden for verdens dyreste ur er for tiden på 14,3 millioner kr for et A. Lange & Söhne Grand Complication, som er det ur vi har vist herover.

Selvom pris og kvalitet ofte følges ad i urverdenen, så er kvaliteten af uret ikke den eneste faktor der har indflydelse på urets pris.

Det samme har urtypen (fx. er mekaniske ure typisk dyrere end quartz ure), urets funktioner og hvilket urmærke der er tale om.

Der er ingen tvivl om at der er mange urmærker der nyder godt af deres brand og kan sætte deres priser højere pga. værdien af deres brand.

Det gælder fx. klassiske schweiziske urmærker som Rolex og Breitling, samt mærker der er skabt af verdenskendte modehuse som fx. Armani.

Fint ur i en gaveæske

Hvilket ur skal du vælge

Når du skal vælge et nyt ur, så gælder det fra starten af om at finde ud af hvad du har brug for og hvad du gerne vil have.

Det betyder at du skal finde ud af følgende.

Hvordan skal dit ur fungere?

Vil du have et ur der skal holdes i gang eller foretrækker du et ur der klarer sig selv?

Hvis du helst vil have et ur der klarer sig selv, så skal du gå efter et quartz ur. Et sådan ur er batteridrevet, så du ikke behøver bekymre dig om at trække det op. Nogen quartz ure har også solceller, så du ikke engang behøver bekymre dig om batterier og skift af batterier.

Selvom dit quartzur er på batterier, så er det næppe nogen større hovedpine at der skal skiftes batterier på det. De fleste quartzure kan nemlig køre flere år på det samme batteri, hvis du ikke bruger de avancerede funktioner konstant og hele tiden.

Eneste undtagelse ifht. batteritiden er ure med GPS, da en GPS virkelig trækker energi ud af urets batterier. De fleste ure med GPS er derfor genopladelige, så der ikke skal skiftes batteri hele tiden.

Hvis formålet med et quartz ur er at undgå så meget besvær som muligt, så kan du også overveje et radiostyret ur. Et radiostyret ur er et avanceret quartz ur, hvor du ikke engang behøver bekymre dig om at indstille tiden. Det klarer uret selv ved at synkronisere med en sender i Tyskland (sålænge du befinder dig i Danmark. Andre steder i verden synkroniseres der med andre sendere).

Har du mod på at få et ur der skal holdes i gang, så kan du overveje om dit nye ur skal være et mekanisk ur.

Mekaniske ure skal trækkes op næsten dagligt, så de kan blive ved med at gå rigtigt (eller så rigtigt som muligt, da det er en kendt sag at mekaniske ure ikke er lige så præcise som quartz ure. Typisk er præcisionen +/- 30 sekunder i døgnet for mekaniske ure vs. +/- 10 sekunder om måneden for quartz ure og +/- 1 sekund pr. 1 million år for radiostyrede ure).

Der findes dog også mekaniske ure der ikke skal trækkes op. Denne type ure kaldes oftest for kinetiske ure, kinetic ure eller mekaniske ure med automatisk optræk.

Måden automatisk optræk virker på er ved hjælp af en lille modvægt, der roteres op når uret bevæger sig og derved trækker uret op (fx. roteres modvægten når du bevæger armen som uret sidder på).

Et automatisk optrukket ur kan normalt holde sig i gang i nogle få dage, hvilket er alt hvad der er nødvendigt for at holde uret i gang hele tiden hvis du går med det til daglig.

Hvis du vælger et mekanisk ur, så må du også være indstillet på at det kan være nødvendigt at få renset eller smurt urmekanikken med nogle års mellemrum.

Ur med funktioner fra fremtiden

Hvilke funktioner du har brug for?

Hvis du blot har brug for at kunne se hvad klokken er, så kan du vælge frit mellem alle ure. I så fald er der ingen begrænsning på hvilke ure du kan vælge, da alle ure jo kan vise tiden og alle moderne ure er præcise nok til de fleste menneskers behov.

Har du tilgengæld brug for mere avancerede funktioner, så vil det hurtigt begrænse hvilke ure du kan vælge imellem.

  • Kalender. Næsten alle ure kan vise ugedag og hvilken dag det er i måneden, ligesom der er mange ure der også kan vise månedens navn og hvilket år vi befinder os i.Har du brug for kalender, så er det altså ikke noget der lægger ret mange begræsninger i vejen for hvilke ure du kan vælge.
  • Stopur. Så godt som alle digitale ure har stopur, men det er bestemt ikke alle ure med visere der har denne funktion. Vil du have et ur med visere der har indbygget stopur, så skal du kigge nærmere på de mange chronographs (chronograph betyder faktisk ur med stopur).
  • Tidszoner. Det er de færreste ure med visere der kan vises tiden i flere tidszoner på samme tid. De ure visere der har denne funktion er typisk relativt dyre.Tilgengæld kan mange digitale ure vise tiden i flere tidszoner. Det samme gælder mange ure med dobbelt tidsvisning (fx. at uret er udstyret med visere og skærm på samme tid).
  • Specielle funktioner. Har du brug for specielle funktioner som fx. GPS, dybdemåler eller kompas så slipper du næppe udenom et digitalt ur eller et ur med dobbelt tidsvisning.Grunden til det er simpelthen at alle de mange informationer ikke rigtig lader sig gøre at vise på andet end en skærm, der er dynamisk nok til at vise data på mange forskellige måder.Flest funktioner har dykkerure og andre sportsure, samt en klassisk serie ure som fx. Casio’s G-shock og Baby-G serier.

Ure i forskellige materialer

Hvordan skal dit ur se ud?

De fleste urmærker producerer urer i mange forskellige designs, men da der findes så mange tusinde forskellige ure kan det godt betale sig fra starten af at overveje hvad du kan lide og hvad du ikke kan lide.

Det betyder at du skal overveje hvilke materialer dit ur skal være lavet af (stål, titanium, guld, sølv, etc.) og om uret skal have en klassisk urrem eller en urkæde.

Hvis dit ur skal have en urrem, så skal du også beslutte dig for om den skal være af læder eller fx. gummi (bemærk at læder ikke har det så godt med at blive vådt, så de fleste sportsure har remme af gummi).

De fleste ure har en rund urkasse, men du kan også finde modeller der er firkantede, rektangulære eller ovale. Det er især de digitale ure der er firkantede og rektangulære, men der findes også en del ure med visere der har denne form.

Sidst, men ikke mindst, skal du beslutte dig for hvor stort dit ur skal være. Du kan få armbåndsure i alle størrelser, så urkassen på dit nye ur kan typisk være alt fra 22 mm til 57 mm.

For at gøre det nemmere at sammenligne de forskellige urstørrelser, så har vi lavet en grafik hvor du kan se 12 ure i størrelserne 22-57 mm.

Urstørrelser
Del denne grafik

De mest populære materialer

De fleste ure er i dag lavet af rustfrit stål, men du kan også finde ure af mange andre materialer. De vigtigste moderne materialer er:

  • Guld. Guld er et klassisk materiale i urverdenen. Typisk benytter man 14 eller 18 karat guld til fremstillingen af ure, men der findes også billigere ure der blot er forgyldte eller guldfarvet stål.Det reneste guld er 24 karat, men det er et meget blødt materiale der ikke egner sig til ure, smykker og andre ting der bruges til daglig. Som udgangspunkt kan du derfor ikke finde ure i 24 karat guld.Hvis du lider af nikkelallergi så er det værd at overveje om et guldur er en god ide. Alt efter hvor rent guldet er, så vil der være tale om en legering med andre metaller og disse andre metaller kan medføre nikkelallergi.De fleste guldure er fremstillet af rødguld (klassisk guldfarve), men du kan også finde ure i rosa guld og hvidguld.

    Rosa guld er guld der er legeret med kobber, mens hvidguld er guld der er legeret med et hvidt metal.

[searchteaser q=”guld ure”]

  • Gummi. Der findes mange forskellige slags gummi, der har vidt forskellige karaktertræk. Meget brugt er resin, der et relativt hårdt materiale og silikone, der er meget blødt.Typisk vil du opleve urremme af resin på sportsure, mens remme af silikone mest ses på mere eksclusive ure.En stor fordel ved gummi er at det er nemt at rengøre, samt at det tåler vand i modsætning til fx. læder. Du vil derfor opleve at stort set alle dykkerure har urremme af gummi.

[searchteaser q=”gummi ure”]

  • Keramik. Keramiske ure er fremstillet af en kunstig slags keramik, der intet har at gøre med den slags keramik der bruges til kopper og tallerkner.Den benyttede keramik er ekstremt hård og glansfuld, men tilgengæld tåler den ikke hårde slag og stød særligt godt. Det betyder at der er større risiko for at dit keramiske ur går i stykker hvis du taber det end hvis uret var fremstillet af fx. rustfrit stål.Der er ingen risiko for nikkelallergi hvis du bruger et ur af keramik.

[searchteaser q=”keramik ure”]

  • Læder. Hvis remmen på dit ur ikke er lavet af et metal som fx. rustfrit stål eller titanium, så er den sikkert lavet af læder. Læder er nemlig nok mest udbredte materiale til fremstilling af urremme.En ulempe ved læder er at det kan blive slidt, så det fx. kan blive nødvendigt at skifte urremmen på dit ur ud (heldigvis sælges der rigtig mange urremme seperat, så det ikke er nødvendigt at købe en ny urrem hvis den gamle går i stykker).Læder tåler heller ikke vand særligt godt, så dykkerure og andre sportsure har næsten altid en urrem af gummi i stedet for læder.Fordelen ved læder er tilgengæld at det er flot og ser eksclusivt ud, samt at det med tiden kan få en smuk patina der leder tankerne hen på de flotte vintage ure.

[searchteaser q=”læder ure”]

  • Sølv. Sølv er et populært materiale til ure ligesom guld er det. Igen er der sjældent tale om rent sølv, da rent sølv er for blødt til at være velegnet til smykker og ure.Ligesom med guld skal du være opmærksom på muligheden for nikkelallergi hvis du overvejer et ur af sølv eller en kombination af fx. guld og sølv.

[searchteaser q=”sølv ure”]

  • Titanium. Titanium der ligner rustfrit stål til forveksling. Fordelen ved titanium er at det vejer mindre end rustfrit stål, så dit ur bliver mindre tungt. Man regner som udgangspunkt med at et ur i titanium vejer ca. 43% mindre end et tilsvarende ur i rustfrit stål.En anden fordel er at titanium ikke rummer den samme risiko for nikkelallergi som andre metaler, inkl. fx. rustfrit stål og guld (da guldure oftest er fremstillet af en legering af guld og andre metaller).Titanium er også ekstremt slidstærkt, hvilket kan være en fordel hvis du lever et aktivt liv hvor dit ur risikerer at blive udsat for belastninger.

[searchteaser q=”titanium ure”]

Mand med fire ure på armen

Find dit nye ur på nettet

Uanset hvilken type ure du kan lide, så er det en fordel at se på urene på nettet. På nettet vil du nemlig opleve at udvalget af ure er meget større end i de enkelte butikker og desuden er urene næste altid billigere på nettet. Finder du dig selv i en situation, hvor du bare må have et ur, som koster mere end du har sparet sammen, må du finde en webshop som tilbyder betaling over en længere periode. Er det heller ikke en mulighed må du ud og se efter et lån for at kunne betale uret med det samme. Lån kan du blandt andet finde her og her.

Hvis du gerne vil spare penge på dit nye ur, så gælder det om at sammenligne priser på tværs af butikkerne. Der kan nemlig være stor forskel på hvad det samme ur koster rundt omkring.

Samtidigt er der ikke noget der bør stoppe dig fra et købe et ur i et andet land i EU, da du handler toldfrit på tværs af grænserne i EU.

Når du kigger på ure udenfor Danmark, så er det også værd at bemærke at de store engelske butikker The Watch Hut og Watchshop ofte kører dagtilbud på bestemte ure (dvs. at det skifter næsten dagligt hvilke ure de har på tilbud).

Når du køber på nettet, så har du stadig garanti på dit ur og de fleste butikker på nettet tilbyder også fuld returret (medmindre der er tale om et specialfremstillet ur eller et ur hvor der er blevet lavet en indgravering el.lign.).

 

Hvor mange ure har man brug for?

En af de store diskussioner der er omkring ure er hvor mange ure man har brug for. Nogen mener man kun har brug for et enkelt ur, mens der er andre der mener at man bør have adskillige ure for kunne følge moden og have en vis stil.

Det er nok et spørgsmål om temperament hvor mange ure man mener at have brug for, men en klassiker i urverdenen er at “man skal skifte ur når man skifter sko”.

Det er måske heller ikke et helt skævt udsagn, da et klassisk udseende ur bare ikke passer til et par løbesko. Og på samme måde, så er det heller ikke så elegant have et sportsur på til fest.

Hvis du har ure du ikke går med til daglig, så kan det iøvrigt være en ide at passe på dem i en urboks. Dvs. en special kasse, der er udformet til opbevaring af dine ure.

Hvis du har et eller flere mekaniske ure, så kan du også overveje en urwinder. Dvs. en special kasse, der sørger for at trække dit ur om når du ikke bruger det.

Mand der tager et armbåndsur på

Er uret mandens eneste smykke?

Som jeg skrev i starten, så er der nogen der kaldet uret for “mandens eneste smykke”. Det passede rigtig godt før i tiden, men nu har tiderne ændret sig og mange mænd vælger at bruge andre og flere smykker end blot et ur.

Jeg synes derfor ikke længere man kan kalde uret for mandens eneste smykke, men i stedet blot opfatte uret som et smykke for både mænd og damer på linje med fx. armbånd, halskæder og ringe.

Fordi det er blevet mere og mere tilladt for mænd at gå med smykker, så er det dog vigtigt at være opmærksom på hvilke smykker og ure der matcher hinanden på en helt anden måde end tidligere.

Det gælder ikke mindst hvis du gerne vil gå med ur og armbånd på samme tid. I de fleste tilfælde kan det ikke anbefales at bære ur og armbånd på den samme arm, da de vil slås om at være mest opmærksomhedskrævende.

Hvis du gerne vil gå med både ur og armbånd, så skal du altså gå med dem på hver sin arm – og på den arm du bære armbånd kan du så overveje om du vil bære et enkelt eller flere armbånd.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*