Birkenstock sandaler: Den komplette guide

Det kan være en udfordring at købe Birkenstock sandaler – der er rigtig mange størrelser og modeller at finde rundt i. Det bliver ikke mindre kompliceret af, at sandalerne findes i forskellige bredder og hårdheder.

Nedenfor vil jeg gennemgå alt det, du skal vide for at vælge den rigtige Birkenstock sandal. Hvis du ved, hvad du skal gå efter, så er det faktisk rimelig nemt at finde den sandal, der passer bedst til din fod.

 → Find et godt tilbud på Birkenstock her ←

Birkenstock sandaler - Den komplette guide

Birkenstock har produceret fodformet fodtøj i mere end 230 år. Sandalerne havde sin første storhedstid i 70’erne med Arizona modellen, der blev lanceret i 1973. I dag er sandalerne igen virkelig populære. Især har de nye designs som f.eks. Gizeh og Madrid stor succes. Det skyldes i høj grad, at Birkenstock har formået at udvikle designs, der er både pæne og gode at have på.

Størrelser

For at Birkenstock sandaler er gode at gå i, skal de passe 100%. Sålen på sandalen er formet med en footbed (seng til foden), der skal passe til din fod. Footbed’en har en kant hele vejen rundt. Når du prøver om en sandal passer, er det meget vigtigt, at din fod ikke træder på kanten nogen steder. Der skal helst være 2-3 mm luft hele vejen rundt – hverken mere eller mindre.

I sålen på birkenstock sandaler er størrelsen angivet både som EU størrelse og sålens længde i millimeter. Jeg synes dog, det er svært at bruge til ret meget, da deres størrelser i praksis varierer fra model til model.

Når jeg køber sandaler med remme som f.eks Arizona eller Madrid, så oplever jeg at skulle gå en størrelse ned. Jeg bruger normalt 38, men skal have 37 i disse modeller.

I sandaler med tåsplit som f.eks. Gizeh har jeg i min almindelige størrelse. Jeg hører desværre ofte at folk får købt tåsplit sandalerne for små. Netop fordi mange andre af Birkenstocks modeller er store i størrelsen, så det nemt at tro, det gælder alle modeller.

Heldigvis er det meget nemt at mærke, om en sandal med tåsplit passer. Hvis sandalen niver og gør ondt ved tåsplitten, så er den med stor sandsynlighed for lille. Det kan selvfølgelig godt føles en smule ubehageligt, hvis du ikke er vandt til tåsplit, men den må ikke nive.

Almindelig eller smal model

Birkenstock sandaler kommer i to forskellige bredder: Almindelig og smal. Er du kvinde, så vil du højest sandsynlig kunne bruge begge bredder. Er du i tvivl, så anbefaler jeg at købe den almindelige bredde, da den passer langt de fleste.

Det er ikke altid forhandlerne oplyser, hvilken bredde en sandalerne har. Det er dog rimelig nemt at se i bunden af sålen. Her er et lille ikon med en fod, og det viser bredden:

  • Er ikonet fyldt ud, er sandalen smal
  • Er ikonet et omrids af en fod, så er det almindelig bredde

Birkenstock bred eller smal

Blød eller almindelig sål

Birkenstock sandaler findes med to forskellige såler. En almidelig og en blød.

Det er ikke ualmindeligt, at en Birkenstock sandal med almindelig sål er virkelig dårlig at have på det første stykke tid. Den skal gåes til, før den bliver rigtig god at have på. Når jeg får et par nye sandaler, så plejer jeg at starte med at have dem på nogle timer hver dag. Efter en uges tid er de gået til.

Det er ikke alle, der synes det er fedt at skulle gå sandalerne til, og derfor har Birkenstock valgt at lave en udgave med soft footbed. I denne udgave er der lagt et ekstra lag skum ind i sålen, der gør den blødere.

Der er meget delte meninger om den bløde sål. Nogen mener det går ud over kvaliteten af sålen, mens andre synes, det er helt fantastisk, at sandalen ikke skal gåes til.

Selv har jeg aldrig haft de store udfordringer med at gå sandalerne til, så jeg køber altid den almindelige footbed.

Ligesom med bredderne, så er det ikke altid forhandlerne husker at oplyse, hvilken foodbed sandalerne har. Men heldigvis kan det også nemt afkodes af sålen:

  • Hvis skriften er sort/mørkebrun så er det almindelig footbed.
    (før 2017 var skiften på den almindelige footbed guldfarvet)
  • Hvis skriften er blå, så er sandalen med soft footbed.

Bemærk! Det er ikke alle modeller, der findes med den bløde sål.

Birkenstock blød eller normal footbed

Materialer

Birkenstock sandalen består af en under og en overdel.

Underdelen (sålen) er opbygget af flere lag:

  • EVA plast
  • Latex
  • Kork
  • Jute
  • Ruskind

Overdelen kan være lavet af foreskellige materialer:

  • Ruskind
  • Læder
  • Birko-flor (syntetisk materiale udviklet af Birkenstock)

Generelt gælder det at sandalerne med læder eller ruskind er dyere end Birko-flor

Hvad er Birko-flor

Birko flor er et syntetisk materiale, der ligner skind. Materialet er specielt udviklet af Birkenstock til deres sandaler.

Jeg kan som udgangspunkt bedst lide rigtigt læder, så det var med lidt skeptis, da jeg købte mine første sandaler i Birko-flor. Jeg må dog sige, at jeg har været meget positivt overrasket. Materialet er virkelig holdbart, nemt at gøre rent og det giver ikke sure tæer (hvilket var min største frygt)

Det eneste negative, jeg har at sige om Birko-flor er, at det ikke får patina. Det fortsætter med at se ud nøjagtig som da det var nyt. Jeg synes læder kan være rigtig flot, når det bliver slidt. Det look får man ikke med Birko-flor.

Birkenstock EVA

Birkenstock har valgt at lave en serie af sandaler i 100 % EVA plast. EVA plast er det samme, som man kender fra f.eks. Crocs.

EVA modellerne kan tåle vand og er lette at rengøre. Sandalerne er billige og et super alternativ til de “rigtige” Birkenstock, hvis man f.eks. skal til stranden eller lave havearbejde.

Det er nemt at kende EVA modellerne, da EVA altid indgår i navnet.

Modeller

Birkenstock sandaler findes i et utal af modeller. Nedenfor vil jeg gennemgå de mest populære og klassiske.

Birkenstock laver også sandaler under navnene Birki og Papillo. Birki er børnesko og Papillo er sandaler til kvinder i et mere eksperimenterende design. Det kan f.eks være sandaler med grafisk print på på overdelen eller plateau sål.

Herre og damemodeller

Birkenstock sandaler markedsføres nogen gange som enten dame modeller eller herre modeller. Der er dog tale om nøjagtig samme sandaler. Den eneste forskel på herre og damemodeller er, at sandalerne til herre laves op til str 46, hvor dame sandalerne stopper ved 43.

Sandaler med tåsplit

Birkenstock sandaler med tåspilt

Gizeh

Gizeh er den mest populære af modellerne med tåsplit. Sandalen er uden hælerem og tåsplitten er i plast. Sandalen findes i et utal af farver og materialer.

Find Gizeh her

Kairo

Birkenstock Kairo minder rigtig meget om Gizeh. Forskellen er, at Kairo har en rem omkring hælen, der gør, at den sidder rigtig godt på foden.

Find Kairo her

Mayari

Mayari sandalen er også en tåsplit sandal. På denne model er det selve remmen over storetåen, der udgør tåsplitten. Remmene på sandalen er meget tynde, hvilket giver et meget feminint udtryk. Sandalen har ingen rem om hælen

Find Mayari her

Yara

Yara er samme sandal som Mayari blot tilføjet en hælerem. Remmen snoes en gang rundt om anklen, inden den lukkes med et spænde.

Find Yara her

Sandaler uden tåsplit

Birkenstock sandaler med remme

Arizona

Arizona sandalen er den, de fleste kender som den originale Birkenstock sandal. Den har to brede remme med et spænde på hver. Sandalen er unisex og kan bruges af både kvinder og mænd.

Find Arizona her

Madrid

Madrid er en meget feminin sandal med en enkelt rem over foden. Remmen sidder meget yderligt på foden og sidder ikke så godt fat. De føles meget som en klipklap.

Find Madrid her

Forhandlere og tilbud

Birkenstock forhandles en lang række steder online, og der er ofte rigtig meget at spare i forhold til de vejledende udsalgspriser på Birkenstocks egen side.

Jeg har ofte handlet hos Spartoo, da de har rigtig gode priser på Birkenstock, fri fragt og fri retur. Det eneste du skal være opmærksom på er, at de sender fra Frankrig, så leveringstiden er op til en uge.

Besøg Spartoo her

Ekstra rabat

I øjeblikket kan du købe sandaler hos Spartoo til ekstra gode priser:

  • Rabatkoden AUGUSTDK15 giver 15% rabat ved køb over 1100 kr.
    (Gælder ikke på partner produkter og allerede nedsatte varer)
  • Rabatkoden AUGUSTDK1 giver 10% rabat ved køb over 700 kr.
    (Gælder ikke på partner produkter og allerede nedsatte varer)
  • Rabatkoden AUGUSTDK5 giver 5% rabat – ingen minimumskøb
    (Gælder ikke på partner produkter og allerede nedsatte varer)
  • Rabatkoden XCSUMUDSALG5 giver ekstra 5 % rabat på nedsatte varer ved køb over 460 kr.
    (Gælder ikke på partner produkter)

Besøg Spartoo her

Købe Birkenstock i Tyskland

Birkenstock sandaler er lidt billigere, hvis du bestiller dem fra Tyskland. Ofte bliver hjemmesiden Footshopping fremhævet. De har rigtig gode priser, og det er muligt at gøre en virkelig god handel.

Du skal være OBS på to ting, når du handler på siden:

  • Når du sammenligner priser, så husk at vælge den rigtige størrelse. Nogen gange viser hjemmesiden prisen på børnestørrelser, og når du vælger en voksenstørrelse, bliver prisen markant højere
  • Hvis du har behov for at returnere et par sandaler, så skal du selv stå for returfragten til Tyskland og med Postnord, er det en bekostelig affære.

Hvis du er helt sikker på model og størrelse, så kan du sagten betille fra hjemmesiden. Er du i tvivl. så anbefaler jeg Spartoo. De har næsten lige så gode priser og gratis retur.

Rengøring og vedligehold

Når du bruger dine Birkenstock, så kan det fra tid til anden være nødvendigt at rengøre dem.

Hvis overdelen er i birkoflor, kan den tørres af med en fugtig klud. Er den i læder, kan du supplere med lidt læderfedt (bare sørg for, at det ikke kommer ned i sålen af sandalen)

Selve sålen rengøres bedst med en børste til ruskind. Generelt vil jeg sige, at jeg er overrasket over, hvor lidt rengøring af sandalerne, der rent faktisk er nødvendig.

Vil du gerne være ekstra god ved dine sandaler, så kan du give korksålen en sealer udvendig. Det gør at den holder endnu længere, da den forhindre vand i at trænge ind.

Spørgsmål?

Har du flere spørgsmål til Birkenstock sandaler? Så skriv gerne en kommentar herunder.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Malcare WordPress Security