De 6 bedste tips til perfekt nytårs makeup og hår

To kvinde med nytårs makeup

Nytåret nærmer sig med hastige skridt. Snart er at alt julehysteriet langt på hylden og vi begynder at bevæge os hen imod nytår, januar, slankekur og alle de andre nytårsfortsæt de fleste af os overholder de første 3 dage. Men inden alt det skal du have styr på dit nytårsoutfit og vigtigst af alt din makeup og dit hår! Vi har derfor samlet en lækker guide til dig, så du kan få nogle gode fifs.

Vask dit hår dagen før

Hvis du skal have stylet dit hår til nytår, så er det en god ide at vaske det dagen før. Det gør håret er mindre flyvsk og håret er mere ”stabilt”, da det derved indeholder lidt mere af det naturlige fedt vi har i håret. Så husk ingen hårvask nytårsaftensdag, hvis du vil have det perfekte hår at style.

Lav lidt research

Det er en rigtig god ide at lave lidt research inden man begynder at lægge nytårs makeup og sætter sit hår. Youtube er en genial side at få ideer fra, du kan følge en masse step by step videoer som viser hvordan du lægger makeuppen eller sætter håret helt perfekt. Google også gerne hvad slags makeup som passer til dit ansigt, øjne og hudtone. Håret skal også være på plads så Google nogle frisure og prøv dem af og se hvad for en som passer dig bedst.

Kvinde med flot hår

Husk at bruge beskyttelse

De fleste danskere glemmer det rigtig tit, men det er altså rigtig vigtigt at beskytte dit hår imod varme og styling. Dit hår kan tage varig skade, hvis du ikke behandler det korrekt. Du bør derfor investere i noget varmebeskyttende til dit hår og heldigvis er der et hav af fantastiske mærker derude, både dyre og billige.

Hold på din frisure og makeup

Specielt til nytår er det super vigtigt at din makeup holder hele natten. Det går ikke, at du i løbet af nul komma fem ligner en panda, når du har brugt timer foran spejlet.

Vejen til en holdbar makeup er en god primer, der ensarter huden og gør at makeuppen holder lige det længere. Øjenskygge-primer er også livsvigtig da det holder din øjenmakeup på plads hele natten. Når du skal have blush, så brug en creme i stedet for pudder. Dette glæder også for øjenskygge.

Til sidst så tilføj en vandfast mascara i stedet for din normale, den holder længere og løber ikke.

Når du skal have hold på din frisure er det en god ide at have en god hårlak som låser håret fast. Hvis man skal have krøller er det en god ide at anvende en creme mousse eller styling lotion så håret ikke ser stift og livløst ud. For at få ekstra fylde kan du med fordel bruge lidt hårpudder som får dit hår til at se mere fyldigt ud.

Kvinde med lilla læbestift

Lange øjenvipper

Det er alle kvinders drøm at have lange og fyldige øjenvipper, men det er de færreste som er udstyret med dette fra naturens side. Men heldigvis er der råd for dette! Du kan gøre en masse for at få fyldige øjenvipper som er nytårsklar.

Du kan fx. investere i et par gode falske øjenvipper, men det kan være svært at påsætte disse hvis du ikke har prøvet det før. Det er derfor en god ide at få hjælp eller købe et ekstra par og øve dig inden du sætter de rigtig på.

Du kan også få eyelash extensions. Dette er den nemmeste metode, men også dyreste metode. Du får påsat enkelte vippehår oven på dine egne vipper, lidt ligesom hårextensions bare på dine vipper. Det ser bedre og mere naturligt ud end falske øjenvipper også holder det også længere. Den normale holdbarhed for eyelash extensions er 2-3 uger, men på nogle formår at beholde dem i 1 til 2 måneder.

Glem ikke neglene

Når det perfekte hår er i hus og makeuppen står super skarpt, så er det synd at du har glemt dine negle. Du behøver ikke lange flotte negle, eller kunstige negle for at have et flot look. Bare brug en farve som passer til til dit outfit og husk at ligge en topcoat på dine negle, så de holder længere. Du kan vælge en klassisk gennemsigtig topcoat eller købe en med glitter i. Husk også tåneglene hvis du har bare fødder. Det ser bare bedre ud med lidt neglelak dernede.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*