Præcis hvor meget makeup og parfume du skal bruge

Der er jo ingen regler udover ens egne når det kommer til brugen af parfume og makeup. Der kan dog være en grænse i forhold til andre mennesker – om de kan holde dig og din parfume ud i et lille rum? Om kanten på din hals skiller helt fra hvid til brun og sidst men ikke mindst, hvordan vil du gerne fremstå når folk møder dig. Derfor skal denne artikel ikke handle om regler, de er alligevel kun til for at brydes, men derimod huskerregler og mængder!

Makeup mængder

Du er super velkommen til at bruge grafikken på din hjemmeside/blog og i forums. Bare husk at nævne kilden, DreamModels.dk

Det essentielle

Det essentielle for en sund og velplejet hud er ens daglige ansigtsrutine morgen og aften med ens renseprodukter og dag/natcreme. Rigtigt mange kvinder og mænd bruger alt for store mængder når de renser af og specielt når de når til deres creme. Det gør også, at mange går pænt uden om de gode kvalitetsmærker, da disse ofte er lidt i den dyre ende og folk oplever, at skulle fornye disse virkelig ofte. Dette er synd – ikke fordi, at de dyre mærker er de eneste der virker. Overhovedet ikke. Man kan sagtens finde en god hudpleje serie i den lidt billigere ende, som virker for en. Det kommer også an på, hvad man forventer af sine produkter.

De fleste mennesker vil dog gerne det hele og se resultater hurtigt. Mærkerne i den lidt dyre ende har oftes også de bedste resultater da ingredienserne virkelig er derefter. Derfor er det synd, at bruge for meget, da produktet selvfølgelig hurtigt slipper op og mængden bliver overflødig da det slet ikke kan trænge ind og faktisk bare går til spilde. De fleste produkter holder faktisk i op til måneder, hvis de blot bruges rigtigt. På den måde behøver det ikke være så dyrt – man sparer penge og får et langt bedre resultat.

Kvinde med flotte negle

Så hvor meget skal du bruge?

  • Ansigtsvask/rensemælk/rensegelé – 1 hasselnødsstørrelse. Din skintonic skal på din vatroundel og kun udgøre halvdelen af denne.
  • Dagcreme som du bruger om morgenen – 2 peanuts. Ja du hørte rigtigt. Fordel på fingrene og på begge kinder, næse og hage og smør så ud. Tro mig, det rækker.
  • Natcreme som du bruger om aftenen – 1 blåbær. Brug samme metode som nævnt ovenfor.
  • Øjencreme som du mindst én gang dagligt – 1 ært. Øjenomgivelserne er ikke så store – husk at duppe det på, så du skåner den tynde hud og får sat gang i blodcirkulationen.

Pleje af håret går de fleste op i, da de fleste vel ønsker et glansfyldt, tykt, ufedtet og sundt hår. Udover reglen med hårvask hver 2-3 dag er det også vigtigt ikke, at overforbruge ens shampoo og conditioner, da det kan have den helt modsatte effekt!

  • Shampoo – 1-2 brombær. Ikke en hel håndfuld nej, blot så det lige kan skummes op og når fra hårbund til spids, og det kan det sagtens.
  • Conditioner/balsam – 1-2 kirsebær. I den process er dit hår allerede rent, det skal blot have lukket hårets fibre og gøres dejlig blødt. Overforbrug vil gøre det tungt og i værste fald fedtet.
  • Stylingsprodukter i form af creme/mousse – 1-2 små mønter. Overforbrug vil mindske stylingen og ødelægge et potentielt godt resultat.
  • Stylings voks – 1 mandel.

Foundation og makeup børster

Så meget makeup skal du bruge

Efter endt bad og renserutine vil de fleste gå til deres makeup. Nogle kvinder bruger meget makeup fordi, at de simpelthen elsker det og andre fordi de føler, at de har meget de gerne vil dække. Det bedste makeup resultat er når man ikke kan se man har det. Det er det de fleste ønsker sig, en fejlfri hud, lækre lange vipper og flotte læber. Igen er der ingen regler her – man sætter dem. Du bestemmer, hvordan Du vil se ud og Du bestemmer hvilke farver der klær dig! Der er dog nogle ting som kan ødelægge et godt resultat fordi vi ved det godt – mer’ vil have mer’.

  • Foundation – en kapsel. Nogle mindre, men klart ikke mere. Din hud behøver det ikke og det vil blive overflødigt og kan risikerer, at se klumpet ud og dermed fremhæver ting som rynker.
  • Mascara – 10-15 strøg. En rigtigt god mascara vil typisk ikke behøve det, men ved opbygningen af flotte, tykke, lange vipper kan det være en fordel, at kører mere på. Men efter ovennævnte strøg risikerer man, at ødelægge resultatet, vipperne kan klistre sammen og klumpe.
  • Læbestift – 2-3 strøg. Læben absorberer ikke mere end det, og farven vil ligger overflødigt på din læbe ved flere strøg. Den fine finish vil forsvinde og farven vil også nemmere smitte af på tænder osv.

Kvinde der bruger parfume

Så meget parfume skal du bruge

Når makeuppen er lagt og det er tid til, at smække døren efter sig skal det final touch gøres. Parfumen skal på, den som man nøje har valgt ud, elsker at dufte til og føler sig bedst tilpas med. Nogle gange kan man have brugt en parfume så meget, at man ikke selv kan dufte den længere. Man sprøjter derfor mere på. Man tænker måske heller ikke lige over, at noterne som er i parfumen måske er musk og cedertræ som virkelig er krasbørstige og lader duften hænge i rummet længe.

  • Parfume – 1-3 sprøjt. Afhængig af noter og om det er ren parfume eller edt (eau de toilette).

Spørg din kæreste eller veninde, mor eller ven om de kan dufte din parfume. Hvis du selv kan dufte den, så kan andre også! Hvis du er kommet dertil, at yndlings parfumen ikke helt kan duftes af dig selv mere, så prøv at sprøjt den et anden sted end du plejer. Altid på varmespots som hals, håndled – ja sågår omkring armhulen.

Typisk sprøjter vi parfumen på halsen og brystet som er rigtigt fint. Men duften går direkte op i vores næse og til sidst oplever man altså, at man bliver immun overfor duften. Dette er forklaringen på, at andre godt kan dufte din parfume, mens du måske ikke selv kan mere. En anden ting er selvfølgelig, at holde en kort pause og skifte til en anden. Når du så vender tilbage til gamle bliver det dejligt gensyn som vil lade dig huske mange minder.

Kvinde i solen med solcreme

Glade dage med Solcreme

Sommeren er over os og solens stråler forstærkes. Muligheden for, at blive lækkerbrun og suger en masse D-vitamin til sig er lige udenfor døren, men derude lurer også faren for en solskoldning, pigmentforandringer og i værste fald hudkræft. Det er alle sammen fy-ord og det lyder meget farligt, hvilket det er, men heldigvis kan det nemt forebygges.

  • Solcreme – 1 håndfuld eller 40 ml. Det er IKKE for meget!

Mange mennesker tror ikke, at de bliver brune, hvis de bruger solcreme. Derfor sparer mange på det, gør det kun én gang på en dag eller simpelthen helt lader være! Dette kunne ikke være en mere forkert skrøne og den skal aflives så vi mennesker kan passe bedre på vores hud – som er det største levende organ vi har og som skal følge os hele livet!

Man skal påføre sin solcreme før man går ud i solen. Sveder man, solbader man og/eller bader i vand skal solcremen oftere genopfriskes. Én gang i timen er en rigtigt fin regel ved ovenstående. Går man blot rundt i haven eller en tur ned af strøget gælder det samme og samme mængde, men hyppigheden af på smøring kan nedsættes lidt. Det er solskoldningen man for alt i verden skal undgå, da risikoen for, at få ovennævnte sygdom stiger med over 50%! Det er en varig skade på din hud når det sker og det kan udover ovenstående også giver rynker før tid, læderhud og store pigmentforandringer.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*