8 firmaer ejer alle de kendte makeup og parfume mærker

Du vil få et mindre chok når du ser hvor mange af de kendte mærker, der hører under samme hus og firma. Uanset om mærkerne er forskellige, så er ejeren ofte den samme.

Mange vil garanteret få et mindre chok, hvis de vidste at mange mærker høre under samme hus og nærmere samme firma, da mange af mærkerne er vidt forskellige, symboliserer noget forskelligt og ligger i forskellige prisklasser. Det er dog virkeligheden og vi skal se nærmere på, hvilke 8 firmaer der er tale om. Skal man føle sig snydt eller blive begejstret, ja det er spørgsmålet som må være op til én selv. I hvert fald vil nogle nok chokerer mere end andre og nogle vil man nok nærmest ikke have hørt om før.

Kendte parfume og makeup mærker

Klik på grafikken for at se den i stor størrelse.

LVMH

”The world leader in high-quality products” sådan profilere LVHM firmaet sig selv og måske egentligt med god grund. Dette hus huser flere store brands som bl.a. Dior, Fendi, Céline, Marc Jacobs og Givenchy. LVMH står for ”Möet Hennessy Louis Vuitton” og er et fransk multinational luksus firma som de fleste nok tror blot er Louis Vuitton, det dyre og meget eksklusive mærker som er verdenskendt for deres taske med de små kendte logoer på. Men dette firma har altså mange andre mærker som de er hoved-hus for. Det er et firma i milliard klassen og de profilere sig på deres luksus, lækre materialer og statement produkter. Disse mærker er tit omtalt i blade og magasiner og har deres egne butikker rundt om i verdenen. Så hvis du elsker parfumerne for Marc Jacobs, men ikke synes så godt om Louis Vuitton, ja så kan du altså ikke undgå at have stiftet bekendtskab indirekte med det alligevel.

KAO

Firmaet her er måske ikke så kendt herhjemme, men et mærke som John Frieda kender de fleste måske nok, da mærkets hårprodukter også bliver solgt herhjemme bl.a. i Matas. Firmaet har ikke så mange mærker, men er rigtige mærker som laver produkter i den prisvenlige klasse. Navnet Kao kommer fra det første produkt ”Kao Sekken” som var en sæbe man typisk ville købe med hjem til badeværelset. KAO’s formål er, at kunne tilkende give alle former for tilfredsstillelse helhjertet og giver kvalitet til alle mennesker verdenen over. Derfor er mærkerne indenfor Kao også i det venlige prisleje så netop alle kan være med samtidig med, at det er mærker som alle tilbyder noget forskelligt, hvad enten det er hårpleje eller hudpleje.

COTY

Et af de også rigtigt store firmaer, som profilere sig selv med ”A Global Beauty leader”. Mærker som findes i firmaet tæller bl.a. Balenciaga, Roberto Cavalli, O.P.I., Lancaster og mange andre kendte og store mærker. De startede oprindeligt op med, at specialiserer sig indenfor parfume industrien, men i senere år har de også udkommet med både krop- og hudpleje, neglelakker og solprodukter. Det blev grundlagt i 1904 i byernes by Paris og har vokset sig enormt stort op igennem årtierne. De er innovative og med på beatet og har butikker rundt om i verdenen inklusiv her i Skandinavien.

Johnson & Johnson

Firmaet her er måske for nogle hørt i daglig tale, hvis man læser blogs eller følger lidt med i firmaerne bag mærkerne. Rigtigt mange af mærkerne i Johnson & Johnson vil mange ikke kende til, da de ikke sælges i Skandinavien og hvis de gør så er de ikke nær så hyppet. Når du køber et Compeed plaster, ja så er det faktisk Johnson & Johnson der står bag. Derudover er der også kendte mærker som Calvin Klein, Benadryl, Rogaine, Piz Buin, og Listerine. Det er et firma som har mærker, der virkelig laver produkter til mange forskellige formål og ikke kun indenfor kosmetik- og parfume industrien. Prisklasserne varierer lidt alt efter mærker, men er kendt for deres gode kvaliteter til forholdsvis billige priser.

Beiersdorf

Firmaet her er et tysk børsnoteret og globalt selskab, som har mærker som Nivea, Labello, Eucerin og La Prairie. Der er ikke så mange mærker i firmaet og det er billige mærker, men det et firma som i den grad forstår at gøre reklame for sig selv. Niveau mærket er kendt verdenen over og er en af de mærker, som har flest reklamer i både tv og magasiner. De er gode til, at give vareprøver med ud til kunderne og segmentet er stort, da både unge og gamle kan bruge deres produkter. De fleste mennesker har vel også mindst én gang i deres liv haft en blå Labello læbepomade i tasken.

Unilever

Firmaet her har en lidt sjov historie, da det blev dannet i 1930 af den hollandske margarine producent Margarine Unie og den britiske sæbeproducent Lever Brothers. Dette sjove miks skulle blive til det store mærke Unilever, som har utrolig mange mærker, men den vi kender bedst er Neutral. De andre mærker forhandles ikke i Danmark, men man finder mange af dem udenlands. De har mærker som har produkter med alt fra kropspleje til skyllemiddel.

Shisheido

Udover at det er et fantastisk mærke i sig selv, så er det faktisk også et firma der huserer en masse andre mærker som er kendt for deres lækre, lækre ingredienser. Firmaet er japansk og i Japan er Shisheido faktisk gået hen og blevet en hel kultur. Man kan få alt i mærket som er lige fra bearnaisesauce til en dagcreme. Det lyder skørt, men japanerne er vilde med det. Det er vi også her i Skandinavien, om ikke andet for deres kosmetik- og hudpleje produkter. Mærkerne tæller også bl.a. Avéne, Joico og NARS.

Loréal Paris

Det er nok dette firma, hvor de fleste vil undres og blive overrasket over, at mærket Loréal huserer mærker som Biotherm, Yves Saint Laurant, Diesel, Lancõme, Helena Rubenstein etc. Listen er utrolig lang, mærkerne og mange og forskelligheden er total! De fleste mennesker nærmest verdenen over kender mærket Loréal i form af makeup, hudpleje, hårfarver til rigtigt gode priser. Mange har flere produkter fra mærket derhjemme, men helt sikkert endnu flere når man tager alle mærkerne fra firmaet med. Forskellige visioner og prisklasser dedikerer dette firma.

Skal man føle sig snydt eller er overraskelsen ikke så stor?

Man må i hvert fald godt føle sig en lille smule chokeret for hvordan i alverden skulle man vide fra, at Louis Vuttion er et helt hus der huser en masse andre luksusmærker og at Biotherm og Yves Saint Laurent også kommer samme steder fra, trods deres store forskel? Mange vil nok undre sig over, at Loréal kan sælge så meget billig makeup og samtidig stå inde for, at have Lancôme også, da prisforskellen på en mascara nemt kan være 200 kr.

Man må huske på, at selv om firmaet bag er det samme blandt alle de ovenstående mærker så profilerer de sig på forskelligvis og kan forskellige ting. Når du købe en Biotherm dagcreme i stedet for en Loréal dagcreme, så betaler for et bedre produkt. Ingredienserne og teknologien bag er vidt forskellig og typisk er det ingredienserne, der gør forskellen da de kan være enormt svære og krævende at udvinde. Så man skal ikke være i tvivl om, at produkterne er bedre på den måde, at kvaliteten simpelthen bare er højere.

Dermed er det ikke givet, at en Biotherm dagcreme er bedre for lige præcis dig end en Loréal dagcreme. Det er hundrede procent op til hver enkel og man må have lov til, at prøve sig frem før man beslutter sig.

Er det godt, at mærkerne er samlet under et hus?

Det er der nok delte meninger om. Jo flere mærker, jo flere penge. Jo flere penge, jo flere tilbud til kunden. Det hele hænger sammen og jeg tror ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting.

Det kan måske være en besværlig ting, hvis man er et nystartet firma som gerne vil ind på den internationale scene og sætter sit produkt og sin vision i værk. Når der er er 8 store huse på verdensplan, der styrer det hele så kan en lille virksomhed med få ansatte og måske ikke så mange kunder endnu, virkelig få svært ved at blive accepteret.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*