Sådan vælger farve hvis du vil have flotte øjenbryn

Flotte øjenbryn i guld

Øjenbryn er nærmest blevet en trend i modebilledet og en super central del af ens look. Det er noget vi alle er født med, nogle mere end andre, men det har i hvert fald fået et fokus der er kommet for at blive.

Øjenbryn er nem, og ekstremt effektiv, måde at enten ændre eller få mere balance i ens ansigt på. Ens ansigtsudtryk afhænger meget af, hvordan ens øjenbryn ser ud og man kan få det udtryk man gerne vil have ved at tænke lidt i form og farve.

Et rigtigt godt udgangspunkt er selvfølgelig, at tage udgangspunkt i sine egne øjenbryn. Forstået på den måde, at dem vi er født med klæder os bedst. De skal muligvis rettes til, men man skal passe på ikke at plukke sine bryn for meget, da det ikke er altid at de gror ud igen.

Forskellige øjenbryn farver

Det ideelle bryn

Det helt ideelle bryn giver et løft til hele ansigtet. Det får det smalle ansigt til at virke bredere – og det brede ansigt til at virke smallere.

Man kan dele brynet op i 3 dele:

  • Den inderste del, også kaldet den opadgående del.
  • Den midterste del, også kaldet buen.
  • Den yderste del, også kaldet den nedadgående del.

For at gøre ens ansigt mere balanceret, så er der nogles guideline til hvilke bryn der som oftest passer til hvilken ansigtsform:

  • Rundt ansigt – her kan du minimere buen ved at lade den yderste del af dit øjenbryn pege ud mod øret.
  • Kvadratisk ansigt – her bør buen derimod pege ned mod midten af øret.
  • Ovale ansigt – her kan brynet pege ned mod den nederste øreflip. Det ovale ansigt er dog meget balanceret i sig selv, så der skal ikke så meget tilpasning til.

Øjenbryn i blå farve

Den rigtige farve

Der er rigtigt mange produkter på markedet som man kan benytte sig af når man skal have farvet eller tegnet sine øjenbryn op. Det er ret individuelt, hvilken metode man bedst kan lide og hvad man syntes giver det flotteste resultat.

Man kan bruge produkterne til at farve hele brynet, og man kan også bruge dem til at ”dække huller” og eventuelle ar.

Hvis man aldrig har prøvet at farve sine bryn op, så er et godt råd at starte med en tone der er lysere end ens egne naturlige bryn. Det kan virke ret voldsomt første gang og man føler sig som regel ret forkert i ansigtet.

Man undgår desuden også, at det ser for markant og optegnet ud. Farvning af bryn kræver nemlig lidt øvelse før man har det helt naturlige og ønskede resultat.

En sorthåret kvinde skal selvfølelig have et kulsort bryn. Det sorte bryn kan virkelig også give noget kant, hvis man er lysere i hårfarven, men det er en hårdfin balance. Et sort bryn på en lyshåret kan nemlig virkelig bliver markant.

En god ting er at vælge en sortbrun i stedet for den helt sorte. Den har et mere dæmpet og naturligt skær, og det gør brynet mere naturligt at se på.

Udførelse af permanente øjenbryn

Permanent farve

Den permanente farve kan man få farvet ved en kosmetolog eller man kan gøre det selv. Produkter som Hanne Bang og Depend har gode produkter her til, og de har forskellige farver. Den farver, der klart sælger mest er den sortbrune, da den passer til de fleste.

Når man skal farve sine bryn derhjemme, så er det en god idé at følge de anvisninger der følger med. På den måde får man blandet farven og cremen rigtigt. Det er også vigtigt ikke at lade farven sidde i mere end det antal minutter der er angivet. Man kan lade farven sidde i tiden ud, hvis man vil have en kraftigt farve – og tage den af lidt hurtigere, hvis farven ikke skal være så markant.

En andet godt råd er, at gå efter en farve med en lidt koldere tone. Derved undgår man, at brynet får et rødligt skær. Hvis man er rødhåret kan man derimod sagtens klare en farve med en varmere tone.

Makeup til brynene

Hvis man gerne selv vil kunne styre hvordan ens bryn ser ud fra dag til dag, så kan man med fordel anvende nogle af de mange produkter der er på markedet:

  • Øjenbrynsblyanten – den klassiske, som typisk findes i 3-4 nuancer alt efter mærke. Den lysebrune, brune, mørkebrune og sorte. Den er super fin at bruge til at markere sit eget øjenbryn op med, specielt hvis det i forvejen har formen og farven man vil have.

    Pas på med, at det ikke bliver for markeret. Brug altid gerne børsten (der typisk sidder i den ene ende) til at finjustere farven med.

  • Øjenbrynsmascaraen – det er en af de nyere ting på markedet og den er faktisk rigtigt god. Det ligner en mascara, som du kører over brynet og som deler farven naturligt. Jeg vil dog bruge ovenstående, hvis man ikke i forvejen har farven man ønsker. Derved får man et mere naturligt resultat.
  • Øjenbrynskittet – nogen mærker kører den med to farver, andre med 3 og en gelé. Typisk er det en lys brun, en mørk brun og en sort. Gelén er til at komme på øjenbrynet først, så farven holder bedre og giver et flottere resultat. Med sådan et kit med alle 3 farver, kan man få den farve man ønsker og alle typer ansigter kan derfor bruge den.

    Prøv dig frem derhjemme og væn dig til farven. Du kan altid bruge en kraftigere farve når du føler, at du har vænnet dig til den nuværende farve.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*