Den store guide til fingerringe, traditioner og valg af ringe

Ringe med diamanter

Fingerringe er en af de allermest klassiske typer smykker. Historisk set har vi brugt fingerringe igennem flere tusinde år, da arkæologiske udgravninger har vist af bl.a. summerne i 2.000 fvt. brugte fingerringe. På tilsvarende vis ved vi også at egypterne på faraos tid brugte ringe, samt at de blev brugt af etruskerne og de gamle grækkere.

De tidligste typer fingerringe

En af de tidligste typer populære ringe var signetringen, dvs. en ring med et graveret navn eller mærke. Iflg. biblen giver farao fx. en signetring (seglring) til Josef, da han udnævner ham til medregent over Egypten.

I middelalderen var det også meget populært med signetringe, da man også dengang brugte ringene til at stemple et bestemt motiv i lak for at bekræfte ægtheden af brevenes afsendere og til at sikre at brevene ikke blev åbnet undervejs (da det ville føre til at lakseglet blev brudt).

De fleste signetringe havde bærerens våbenskjold som motiv, så signetringe kaldes derfor også for våbenringe. Grunden til at man placerede våbenskjoldet på en ring var et spørgsmål om bekvemmelighed, da placeringen på en ring gjorde at våbenskjoldet altid var lige ved hånden og klar til brug.

Signetringe

Signetringe og doktorringe

Nogen historier siger at når ejeren af en signetring døde, så blev hans ring knust så den ikke kunne misbruges senere. Der er dog en del tegn på at mange signetringe også gik i arv gennem generationerne, da familiernes våbenskjold jo ikke ændrede sig selvom der kom en ny generation til.

En anden historie siger, at man i middelalderen kunne se på kvinders signetringe om de var gifte eller ej. Hvis våbenskjoldet vendte ind mod dem selv så var de gifte – og vendte det den anden vej, ud mod andre, så var de ugifte.

I dag er der ikke så mange der forsegler deres breve med et laksegl, så i dag er signetringe mest kendte som et smykke til mænd – uanset der også er kvinder der bærer signetringe, ligesom der var det i gamle dage. Vi kender også til doktorringen der kan ses som en videreudvikling af signetringen (doktorringe bæres i dag af doktorer fra universiteter

I de fleste signetringe er motivet graveret i ringens metal, men der findes også ringe hvor motivet er skåret af et andet materialer og så fattet i toppen af ringen bagefter.

Ringe i forskellige størrelser

Materialer i dag og før i tiden

I begyndelsen blev fingerringene fremstillet af bronze og senere sølv og guld. I løbet af det 20 århundrede blev platin og flere andre materialer også populære, så du i dag kan finde fingerringe der er lavet af alle mulige forskellige materialer. Inkl. helt moderne materialer som fx. titanium og tungsten.

Nye materialer betyder også, at du i dag ikke kun er begrænset til diamanter hvis du gerne vil have en eller flere sten i din ring. Som alternativ til de klassiske diamantringe kan du fx. overveje en ring med zirkonia eller moissanite, der har en ret stor lighed med de ægte diamanter.

Fordi fingerringe bæres på dine fingre, så er de et meget synligt smykke der vækker opmærksomhed og som det bliver lagt mærke til. Hvis du har smukke og velplejede hænder og negle er der derfor særligt god grund til at bære en eller flere ringe, da der så bliver lagt særligt mærke til dine hænder og negle.

Bryllup og vielsesringe

Fingre og traditioner

I gamle dage mente man at der gik en åre direkte fra hjertet til ringfingeren på venstre hånd. Det var derfor den finger man bar sin vielsesring på, mens andre ringe blev båret på ringfingeren på højre hånd.

I takt med at der er sket et større og større opbrud med tradtionerne, så er der dog ikke længere nogen faste regler for hvor du bør bære dine ringe. Det er derfor helt op til dig om du vil bære din vielsesring på venstre eller højre hånd.

Du skal heller ikke lade dig begrænse af kun at have to ringfingre, da der ikke er noget galt i også at bære ringe på andre fingre end ringfingrene. Hvis du har mod på det, så kan det derfor være en god og spændende ide at eksperimentere med forskellige kombinationer af ringe (ikke mindst hvis du tør kombinere ringe med vidt forskellige designs).

Ringe til hverdag og fest

Generelt er ringe til dagligt brug relativt diskrete, hvilket dog ikke betyder at der ikke bliver lagt mærke til dem. Prøv fx. at se på forlovelsesringe og vielsesringe, der netop er beregnet til at blive båret evig og altid. Disse to typer ringe er næsten altid ret diskrete.

Tilgengæld er ringe til fest mere voldsomme i deres designs, så de kan fungere som en slags statements ligesom fx. de store statement halskæder.

Afhængigt af din stil og dit outfit, så er der dog ikke noget forkert ved at bære voldsomme ringe til daglig. Der er som sagt ikke længere nogle faste regler for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, så det er helt op til dig og din stil hvordan du bærer dine ringe.

Smykkeskrin med ringe

Tusindvis af fingerringe

Der findes tusindvis af fingerringe i butikker i hele Europa, så du burde nok kunne finde noget der passer til dig og din stil.

Uanset hvad du leder efter lige her og nu, så kan det dog anbefales at holde øjnene åbne overfor alle mulige slags fede ringe. Det er nemlig generelt en god ide at have flere forskellige ringe i dit smykkeskrin, så du har noget at vælge imellem uanset hvilket outfit du vælger at tage på og uanset hvilken begivenhed du skal deltage i.

Når du køber dine ringe, så skal du selvfølgelig huske at købe dem i den rigtige størrelse. Hvis du ikke allerede kender din ringstørrelse, så har vi skrevet en guide til hvordan du måler din finger og finder din ringstørrelse.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*