12 ting du skal vide om contouring og highlighter makeup

Kvinde med contouring og highlighter makeup

Contouring og highlighting er det seneste års tid blevet meget populært. Dette skyldes blandt andet at mange kendte mennesker, såsom Kim Kardashian, har dyrket denne makeuptrend fuldt ud, hvilket i dén grad har sat sit spor på hele makeupverdenen.

Her i artiklen får du nu 12 brugbare facts, som forhåbentligt kan give dig et bedre indblik i denne tids moderne trend:

Mørk makeup syner mindre

Hvis du drømmer om at få en mindre pande eller en smallere, kortere eller mere lige næse, så kan det faktisk næsten blive en realtiet – eller det kan i hvert fald komme til at se sådan ud. Tricket er nemlig, at mørk makeup syner mindre, hvilket vil sige, at dér hvor du ligger den mørke skygge (contouring) – for eksempel på siderne af din næse – vil se mindre ud.

Lys makeup fremhæver og løfter

Stik modsat contouring findes highlighteren, som rent ud sagt er et mirakelmiddel. At ”highlighte” noget betyder at lysne/fremhæve, hvilket er en fantastisk egenskab til ansigtet.

En highlighter er en makeup som er lysere end din hud – for eksempel en lys øjenskygge, lys foundation eller bare produktet ”highlighter” som er lavet til formålet. Ofte bruger man highlighter til at fremhæve kindbenene og til at løfte hele ansigtet, blot ved at lægge en tynd streg highlighter under øjenbrynene.

Rækkefølgen er vigtig

Hvis du vil have det flotteste resultat, skal du altid starte med at lægge din contour, altså den mørke makeup, inden du begynder at fremhæve med din highlighter.

Kvinde med naturlig contouring makeup

Jo mere naturligt, jo flottere resultat

For det bedste resultat, skal din contour ligge dér hvor du normalt har skygger i det ansigt – altså under kindbenene, under kæben, hagen osv., hvorimod highlighteren skal ligge dér hvor sollyset naturligt rammer din hud – altså næsen, øverste del af hagen, panden og kindbenene.

Gode redskaber er et must

For at få et ordenligt resultat, er det yderst vigtigt, at produkterne bliver blendet godt ind i huden og i hinanden. Det er derfor vigtigt at have nogle gode pensler/børster og eller makeupsvampe. Gode mærker til formålet er bl.a. Real Tecniques og Beautyblender.

Mange varianter

Både contouring og highlighter makeup findes i mange forskellige former og varianter. Alt fra pudder og crememakeup til cremestifter og kæmpe paletter. Hver variant har sine fordele og ulemper, men én god hovedregel er, at cremeformerne ofte er nemmest, da de meget nemt kan blendes ind i huden.

Kvinde med makeup

Less is more

De første par gange man lægger sin contouring makeup, kan det være svært at bedømme, hvor meget man egentlig skal bruge. Husk dog, at det er meningen at det skal se naturligt ud, og at folk jo gerne skulle tro, at de super fine, markerede, høje kindben du har dig, ikke er ”formet” ved hjælp af makeup. Som ved alt andet makeup – ”Less is more”.

Brug de rette farver

En vigtigt ting at huske på, er også at bruge de rigtige farver, som passer til din hud. Contour makeup findes i både varme og kolde farver, og alt efter hvor lys eller mørk din hud er, skal du bruge forskellige farvetoner til din hud.

Bruger du for eksempel en for varm farve til din contouring, vil det ikke se naturligt ud, og i stedet være meget tydeligt, at du har makeup på. Hvis du er i tvivl om hvilke farver du skal vælge, så er det nemmeste helt klart at besøge din nærmeste Matas, hvor de lynhurtigt kan hjælpe dig med at finde netop dine farver.

Hverdag eller fotoshoot?

På billeder har contour en anderledes effekt, og ser ikke nær så ”sminket” ud. Derfor kan du sagtens skrue op for contouring og highlighter hvis du skal have taget billeder af dig selv, men så sørge for, at tone den mere ud til hverdag.

Kvinde med blush makeup

Er blush også en del af contouring?

Svaret er ja! Blush er ikke en nødvendighed, men skaber et super fint finish, og hjælper også med at forme ansigtet en smule.

Ikke kun til ansigtet

Contouring kan rent faktisk også bruges til at ”forme” kroppen med, hvilket er brugt blandt mange modeller, når de skal have taget helfigursbilleder. Man kan gøre sine mavemuskler mere ”markerede”, ved at tegne dem forsigtigt op med en mørk skygge, og derefter blende farven godt ud.

De rette penselstrøg

Der findes mange tips og tricks til at få contour og highlight makeuppen til at syne mere naturlig, og selvfølgelig at forme ansigtet mest muligt samtidigt. Ét super godt trick er, at penselstrøgene skal være nedadgående. Det vil sige, at hvis du markerer dine kindben med en mørk skygge nedenunder, så skal skyggen starte i udkanten af ansigtet, længst mod hårgrænsen, og derefter bevæge sig ind mod midten.

Når du blender makeuppen gælder dig ligeledes om, at bevæge børsten/penslen/svampen i nedadgående retning, og meget gerne i cirkulerende bevægelser, der farven så bliver fordelt bedst muligt.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*