6 ting der gør forskellen fra de billige makeup børster og pensler

Forskellige makeup børster og pensler

Makeup børster er efterhånden blevet et lige så stort markedet som selve makeuppen er og det med rigtigt god grund! For det er ikke længere kun makeup artisterne der ynder at bruge gode børster til at udføre deres arbejde. Det vil den almindelige kvinde i højre grad også.

Men ligeså stor makeup junglen er, lige så stor er makeup børsternes verden også. Hvor skal man starte? Og er der forskel på billige vs. dyre børster? Svaret er ganske enkel, ja. Dermed ikke sagt, at billige makeup børster ikke også godt kan være fine, for det kan de bestemt. Men pris og kvalitet hænger typisk sammen og makeup børster er ingen undtagelse.

De 6 vigtigste forskelle:

  • Hvad børste hårene er lavet af
  • Hvordan de er i selve børste formen
  • Hvordan skaftet rent ergonomisk er lavet
  • Hvilken lim børste hårene er sat sammen med
  • Helt enkelt kvaliteten
  • Mængden af hår

Det kan virke som en utrolig simpel ting, at gå op i hvilken lim ens makeup børste er sat sammen med, men det er bestemt ikke ligegyldig, hvis alle hårene ligger i håndvasken efter få brug. Hårene på børsten spiller også en vigtigt rolle i forhold til, hvad du skal bruge din børste til.

Hvis du bruger mineralpudder eksempelvis er det en stor fordel, at bruge en børste med syntetiske hår da den hjælper mineralerne til bedre, at opvarme mineralerne og give det naturlige look som mineraler kan.

Naturlige makeup børster og pensler

Makeup børster og pensler lavet af naturligt hår

Børster og pensler lavet af naturlige hår ligger typisk i den lidt dyrere ende. De er fremstillet af hår fra dyr som heste, geder, mink osv. Det er fremstillingen af disse børster, der gør dem en anelse dyrere end eksempelvis de syntetiske. Der kan stadig være stor forskel på dem, da nogle af børsterne kan være bløde og andre kan føles hårde.

Makeup børster af naturligt hår er klart, at foretrække til pudderprodukter da de arbejder produkterne godt ind i huden. En natur børste absorberer typisk produktet der blive påført mere, end en syntetisk børste vil gøre. Derfor kan det godt betale sig, at give lidt ekstra penge for en god børste, da der er tænkt mere over, at minimere dette problem.

Syntetiske makeup børster

Makeup børster og pensler lavet af syntetiske hår

Syntetiske børster og pensler er typisk lavet af nylon, plastik og polyester, som gør dem yderst velegnet til cremeprodukter, da de ikke absorbere så meget af produktet som en natur børste typisk gør. De syntetiske børster fås i mange prisklasser og det er netop her, at man kan blive slemt skuffet, hvis man hopper i med begge ben og køber en billig børste.

En syntetisk børste skal ikke føles syntetisk, den skal føles blød og dejlig mod ansigtet. Er den for hård og kradser, kan man risikerer en allergisk reaktion. Ved produktionen af en børste og pensel i den lavere prisklasse, bliver der sparet på kvaliteten af lim, skaft og mængden af hår. Dette for, at producenterne kan holde prisen nede. Dette gør også, at kvaliteten af børsten falder og resultatet af makeuppen ikke nødvendigvis får den optimale hjælp af børsten, som man virkelig kan opnå ved en god børste!

Pose med lækre makeup børster

Hvorfor du skal investere i gode makeup børster

Makeup børster og pensler bruger vi kvinder hver evig eneste dag, og det gør en markant forskel for makeuppen. Makeuppen bliver mere naturligt, mere levende og man sparer også på sit makeup produkt, frem for når man bruger fingrene.

Vi kvinder bruger i gennemsnit 474 dage på at ligge makeup! Derudover bruger vi 107 dage på at fjerne det igen. Hvorfor så ikke bruge lidt ekstra penge på nogle virkelig gode børster som man nyder at bruge hver dag? En som er lavet ergonomisk så den er god, at holde om og nem, at arbejde med?

Derudover så holder en god makeup børste/pensel i op til 10-15 år, hvis man plejer den og passer på den. Lige pludselig begynder det, at blive en rigtigt god investering!

Det er selvfølgelig forskelligt, hvad man gerne vil og kan give for en god makeupbørste, men her er 3 gode bud på makeupbørster og pensler i lækker kvalitet og i forskellige prisklasser.

Black Diamond serien fra Nilens Jord

Nilens Jord har i mange år lavet makeup børster og pensler til venlige priser. For mange er dette begynder børsten, som også giver et rigtigt fint udgangspunkt for kvalitet. Serien er lavet på syntetiske hår, da deres produkter indeholder mineraler og derfor behøver en syntetisk børste for bedste resultat.

Man kan få næsten alle slags pensler i denne serie, så man kan investerer alle sine børster og pensler i samme serie. Deres Black Diamond pudderbørste i etui er en rigtigt god idé, da man beskytter sin pensel når den ligger i makeuppungen.

Real Techniques

Dette mærke blev for alvor stort sidste år. Førende makeupartister tøvede ikke med, at lægge YouTube videoer ud, hvor de brugte børsten og efterspørgslen var stor. Real Techniques børster er lavet af syntetiske hår med fyldige taklonfiber. Disse fibre er fremstillet af meget fine polyester, der reducerer enhver form for fremkaldelsen af allergi. Noget der klart er værd at tage med, hvis man har tendens til sart hud. Der er arbejdet meget med udformningen af disse børster, hvilket gør dem lækre og sjove, at arbejde med.

Duo Fibre serien fra MAC

MAC har virkelig markeret sig på både makeup fronton og børste fronten! Mærket forstår, at være innovativ og hele tiden forny sig selv trods det har eksisteret i nogle årtier efterhånden. Mange makeupartister foretrækker pensler og børster herfra, og det forstår man godt når man har prøvet dem! MAC har et utal af pensler, både syntetiske pensler og naturpensler.

Denne serie er lavet af en blanding af syntetiske hår og natur hår. Det giver en mulighed for, at bruge børsterne til mange forskellige produkter. Både cremeprodukter og mineralprodukter. Kæmpe plus og man får dermed også mere for pengene. Kvaliteten er lækker, designet flot og lækker, at arbejde med. Her er der kredset for kvaliteten og her får man en børste, der kommer til at følge en i mange år.

Pæne makeup børster

Gode råd

Til sidst 4 gode råd til at finde børster i god kvalitet og få dem til at holde i mange år

  • Prøv, føl og mærk dig frem når du skal købe din børste. Det er tilladt, at spørger om ekspedienten vil lægge en quick makeup på dig så du kan se resultatet, og mærke børsten i ansigtet.
  • Når du har købt din makeupbørste, så husk at gøre dem rene jævnligt.
  • Hvis du skifter makeup produkter jævnligt kan det være en fordel, at holde dig til de syntetiske børster eller børster med både syntetisk hår og naturlige hår, så du får et flot resultat uanset hvilket produkt der er på.
  • Sørg for, at have et etui rundt om dine børster når du kommer dem i makeuppungen, så børsten ikke tager skade.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*