Hvad du skal vide om intimpiercinger til mænd og kvinder

Smuk kvinde i undertøj

Der er ikke rigtig nogen der ved præcis hvor populære intimpiercinger er. Nogen mener at det er helt op i nærheden af 10% der har en intimpiercing, mens andre mener at det rigtige tal ligger et godt stykke under 1%. Selv tror jeg mest på at det er højst 1% der har en intimpiercing, da denne type piercinger formodentlig er væsentlig sjældnere end fx. navlepiercinger, næsepiercinger og piercinger i øjenbrynene.

Hvorfor vælge en intimpiercing

Der er to grunde til at vælge at få en intimpiercing:

  • Mange finder intimpiercinger fysisk stimulerende, men der er stor forskel på hvor meget de forskellige intimpiercinger stimulerer og hvad folk finder stimulerende. Ligesom der fx. er kvinder der synes intimpiercinger er stimulerende, så er der bestemt også kvinder der synes det direkte modsatte. Dvs. at de synes at intimpiercinger er ubehagelige og generer når der dyrkes sex.
  • Der er også mange der finder intimpiercinger flotte. Oftest fordi denne type piercinger opfattes som en flot og fræk overraskelse, som det kun er en selv og ens partner der kender til.

    Præcis ligesom med andre slags piercinger, så er der dog også mange der ikke bryder sig om intimpiercinger og ikke synes de er spor flotte.

Generelt kan man sige at kvinders intimpiercinger kun kan stimulere dem selv, mens de ikke har nogen effekt på mandens stimulation. Lige modsat forholder de sig med de fleste mandlige intimpiercinger, der kan stimulere både manden og kvinden.

Hvis du som mand har en intimpiercing, så er det vigtigt at du er opmærksom på hvordan den kan ødelægge jeres beskyttelse mod kønssygdomme og uønsket graviditet. Et kondom kan ødelægges af især store intimpiercinger og der er også risiko for at intimpiercinger kan ødelægge kvindes pessar og andre former for beskyttelse.

Smuk kvinde der sover

Giv din intimpiercing fred og ro

Som sagt er der stor forskel på hvor mange man mener der er blevet intimpiercet, men faktum er at der er mindst dobbelt så mange der har overvejet en intimpiercing som der er folk der rent faktisk har fået lavet en.

En væsentlig grund til kan meget vel være, at udførslen af en intimpiercing af mange opfattes som den mest smertefulde piercing overhovedet!

Hvis du lige har fået lavet din intimpiercing, så er det vigtigt den får ro. Det betyder at du skal vente nogle uger før du begynder at være seksuelt aktiv igen. Indtil piercing er færdighelet, så er det også vigtigt at den ikke bliver udsat for voldsomme påvirkning og kropsvæsker. Det betyder at du skal bruge kondom indtil din piercing er færdighelet, uanset om du har været sammen med din partner i årevis.

Du skal opfatte din nye piercing som et åbent sår, der skal have ro til at hele. Hvis det ikke får den nødvendige ro, så er der risiko for betændelse og komplikationer.

Ligesom med alle andre slags piercinger, så er det vigtigt at du ikke tager smykket ud af din nye piercing før den er færdighelet.

Intimpiercinger og graviditet

Du kan godt blive gravid og være gravid selvom du som kvinde har en intimpiercing. Tilgengæld anbefales det ikke at du bliver intimpiercet under din graviditet, da din nye piercing som sagt skal have ro til at hele (hvilket den bestemt ikke vil få når du føder).

Når du skal føde, så skal dit piercing smykke fjernes. Hvis det ikke bliver fjernet, så er der risiko for at det bliver presset ud når du føder eller at det skader barnet under fødslen!

Efter du har født kan smykket sættes tilbage igen, men du skal dog være opmærksom på at der er mulighed for det ikke længere passer.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*