Lancôme Le Crayon Sourcils

Rating:
4.0
1 ekspertanmeldelser
Kategori rank: 2'ende bedste Øjenbrynsblyanter ud af 3 testede Øjenbrynsblyanter
Ekspertanmeldelser
Jeg har altid problemer med at få mine øjenbryn til at se flotte og naturlige ud. Men denne øjenbrynsblyant hjælper meget, og gør det en hel del nemmere. Af alle de øjenbrynsblyanter jeg har prøvet, er denne min yndlings, og ligemeget hvor mange andre jeg prøver, ender jeg altid med at vende tilbage til dette produkt.

Lancôme Le Crayon Sourcils

Lancôme Le Crayon Sourcils

God til begyndere


Den er rigtig god til begyndere. Hvis du ved en fejl får for meget produkt på dine øjenbryn, og de ser for mørke ud, er det nemt at blande det, og få det til at se lysere ud. Den er nem at påføre, og den er nem at fjerne igen hvis du laver fejl.

Naturligt udseende


Den giver et naturligt og flot udseende. Farven passer godt til mit mørkblonde hår og min meget lyse hud. Jeg bruger farve nr. 02, og jeg bruger den tit sammen med Lancômes øjenbrynsmascara (Lancôme Sourcils Styler) i samme farve. De to produkter ser rigtig godt ud sammen, især da det jo er præcist den samme farve.

Den holder hele dagen og drysser ikke ned på øjenlågene i løbet af dagen, som mange andre lignende produkter jeg har prøvet gør. Den er også nem at fjerne om aftenen, man behøver ikke at gnubbe hårdt, så man ender op med røde øjenbryn.

Den har god pigmentering, det ser meget flot og naturligt ud når du har den på øjenbrynene. Du kan få mange forskellige looks med dette produkt. Du kan påføre den let for et mere naturligt og blødt udseende, eller du kan spidse den mere og trykke hårdere for et mere skarpt og festligt udseende.

Godt udvalg af farver


Lancôme har et godt udvalg af farver med denne øjenbrynsblyant, så du kan næsten være sikker på at finde en farve som passer dine øjenbryn og hudfarve perfekt. Farverne er meget naturlige, de ser ikke falske ud, de ligner derimod normale hårfarver.

Børsten i den anden ende af blyanten hjælper med at få dit look til at se endnu mere naturligt ud. Det er dejligt at man får børsten og blyanten i et produkt, i stedet for at skulle have to forskellige produkter at holde styr på.

Høj pris


Prisen er det eneste jeg ikke er vild med ved dette produkt. Den er i den dyre ende af produkter som dette. Det er ikke uoverskueligt, da den holder i lang tid, sa du behøver ikke at investere i produktet særligt tit. Lancômes produkter er for det meste i den dyre ende, men jeg synes altid at de er pengene værd, da jeg elsker alle de Lancôme produkter jeg har prøvet, og dette produkt er ikke en undtagelse.

Vurdering


Le Crayon Poudre Eyebrow Powder Pencil er en virkelig god øjenbrynsblyant som giver et flot og naturligt udseende. Det er en god øjenbrynsfarve for både begyndere og folk som har meget erfaring med øjenbryn. Der er et godt udvalg af naturlige farver, den er nem at påføre og den er også let at fjerne. Den holder hele dagen. Det eneste der trækker den ned i vurdering er prisen, som er rimelig høj.

Jeg giver den 4 ud af 5 stjerner.
Der er ingen ekspertanmeldelser
Brugeranmeldelser
  • Der er ingen brugeranmeldelser




  • Leave a Reply

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    *