5 grunde til at jeg elsker Chanel produkter

Chanel pose

Når jeg bruger mine hverdags produkter, kan jeg godt blive en smule nostalgisk for en af mine andre yndlings mærker: Chanel. Når det kommer til elegante farver, fine øjenskygger og sofistikeret indpakning, tilhører mit hjerte Chanel. Chanel er i dag et førende mærke, af hvad både angår makeup, parfumer og skønhedsprodukter.

Jeg prøver ikke at bruge for mange penge på beauty produkter, men det er svært når jeg hele tiden forelsker mig i noget nyt fra Chanel. Alligevel skal da der være plads til lidt forkælelse. Hvis du går og overvejer at få anskaffet dig lidt lækkerier fra Chanel, men ikke er helt sikker, så læs med her. Det her er de 5 grunde til at jeg elsker Chanel.

1. Eksklusiv kvalitet

Chanels produkter er i eksklusiv kvalitet, parfume såvel som makeup. Produkterne er kun fremstillet af naturlige ingredienser, og rene materialer. De er selvfølgelig langt bedre end de billige drugstore produkter, der ikke er pigmenterede som makeup og har dårlig holdbarhed som parfume.

Med Chanel produkter, vil man altid opnå det bedste resultat. Makeuppen er pigmenteret, og man får bløde og fine resultater. Parfumen har en god kraftig duft, og en fantastisk holdbarhed. Det er selvfølgelig også forventet, at Chanels kvalitet skal være eksklusiv, da det er dyrt. Syntes dog at Chanels produkters kvalitet lever op til prisen.

2. Unikke, minimalistiske design

Selvom indpakningen burde være ligegyldig når man køber et produkt, syntes jeg nu alligevel at det kan gøre en stor forskel. Der er fede brands der har eksperimenteret med farvestrålende indpakninger, mens Chanel har lavet et mere simpelt design.

Chanels produkter har et unikt minimalistisk design, der altid ser rent og klassisk ud. Det gælder både for deres makeup og deres parfumer. Indpakningen har et enkelt stilet udseende, der får deres produkter til at se luksuriøse ud.

Kvinde kigger Chanel makeup

3. Bred variation af produkter

Chanel har en bred variation af både parfumer og makeup. De kan fås i forskellige størrelser, farver og modeller.

Jeg er så glad for jeg blev introduceret til Chanels øjenskygger. Her for tiden har jeg elsket to forskellige øjenskyggepaletter, som begge to er ret forskellige fra hinanden.

Begge øjenskyggepaletter er helt fantastiske. Øjenskyggernes flotte farver er pigmenterede og teksturen er blød. Øjenskyggepaletten følger med to små svampe, der påføre dybde og intensitet, og lægger øjenskyggen som et elegant sofistikeret look. Øjenskyggepaletten er dejlig nem at arbejde med, og man kan fremstille et flot resultat uden at være den helt store makeupartist.

Den første palette er i farven 228 Tisse Cambon, som er fire klare farver, der udstråler forår og sommer. Den består af en undertonet pink, en mørkeviolet, en klar lyserød og en lys lilla. Farverne sammen danner et lækkert look, der kan sætte lidt farve i hverdagen.

Den anden palette er i farven 266 Tisse Rivoli, som er fire mørke og lyse brune nuancer. Den består af en mørkebrun, en brun, en gylden brun og en lys brun. Farverne giver et varmt neutralt look, der er intense.

4. Skønne dufte

Chanels parfumer har et stort udvalg af skønne dufte. Det har været mit trofaste mærke inden for parfumer, og jeg bliver altid glædeligt overrasket hver gang de lancere en ny parfume. Deres velduftende parfumer, er helt fantastiske og har en lang holdbarhed.

Mine absolut ynglings dufte fra Chanel er Coco Noir og Coco Mademoiselle.

Coco Noir er en meget sofistikeret, stærk parfume. Den er fyldt i en luksuriøs sort flakon med gylden etikette og låg. Man bliver hurtigt afhængig af den forførende duft, af grapefrugt og bergamotte, rose, bourbon-vanilje og hvid musk røgelse. Denne parfume er anderledes end andre dufte, med den sensuelle dominerende duft. En klassiker med fyldige undertoner.

Coco Mademoiselle er derimod en mere let, elegant parfume. Den er fyldt i en fin flakon, der udgør et rent og poleret look. Den dufter dejligt af appelsin og bergamot, grapefrugt, jasmin, roseekstrakt, mimose, indonesisk patchouli, haitiansk vetiver, bourbon vanilje og hvid moskus. Denne parfume har en sød og feminin duft, der virker sexet på en forfriskende måde. En favorit, der har en god blanding imellem frugt og en blomstret sødme, der gør duften levende.

Parfumerne er perfekte til hverdags brug eller særlige lejligheder. Selvom de er i den dyrere ende, er en Chanel parfume helt sikkert en god investering.

Lysende Chanel logo

5. Fantastisk mærke

Chanels makeup er altid i fantastisk kvalitet, og man kan altid regne med et godt resultat. Chanels skønheds- og makeupprodukter har altid været nogle af mine yndlings. De unikke farver, den luksuriøse indpakning og kvaliteten er ikke til at komme udenom.

Chanels produkter er i en stor komparation af kontraster og nuancer, der alle virker super godt. Chanel er et pænt dyrt makeup mærke, men selvom priserne af høje får man bestemt noget nyttigt for de mange penge. Chanels produkter er et sikkert hit.

Chanel har det hele. Eksklusiv kvalitet, et unikt minimalistisk design, en bred variation af produkter, skønne dufte og er generelt bare et fantastisk mærke. Så forkæl dig selv lidt, og skaf dig lidt lækkerier fra Chanel.




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*