Benefit They’re Real! Push-Up Eyeliner

Rating:
2.5
1 ekspertanmeldelser
Kategori rank: 38'ende bedste eyeliner ud af 39 testede eyeliner
Mærke: Benefit
Ekspertanmeldelser
Jeg købte først denne eyeliner, fordi jeg elsker alle de Benefit-produkter jeg har prøvet, og jeg blev vildt begejstret, da jeg så deres eyeliner. Men det endte med at blive det første af Benefits produkter, som jeg ikke er helt vildt med.

Benefit They're Real! Push-Up Eyeliner

Benefit They're Real! Push-Up Eyeliner, åben

Besværlig Påføring


Det største problem ved denne eyeliner for mig, er at den er virkelig svær at påføre. Når jeg påfører den på min hånd, ser den vildt flot ud, og meget præcis. Men lige så snart jeg prøver på mine øjenlåg er det som om, at det ikke vil komme ud. Jeg føler at jeg er nødt til at presse meget hårdt, før der kommer noget farve på mine øjenlåg.

Jeg foretrækker en meget præciseret spids, fordi jeg ikke er særlig god til at påføre eyeliner. Denne spids er svær at arbejde med, og den er for stor til mit behov. Derfor endte jeg også med at bruge lang tid på at fjerne overskydende og upræcis eyeliner. Jeg kan godt få gode detaljer, når jeg prøver den pa bagsiden af min hånd, men det virker ikke på samme måde på mine øjenlåg, fordi jeg ikke kan trykke hårdt nok på øjnene.

Den er også rimelig klumpet. Den tørrer meget hurtigt ud, så lige så snart man venter et par minutter bliver det stift og klumpet, og man er nødt til at rense spidsen for du kan få noget ud igen.
Derfor spilder man også meget produkt, fordi man hele tiden er nødt til at tørrer det yderste af.

Dårlig indpakning


Når man vil have selve eyelineren ud på spidsen, skal man skrue på bunden af den som en læbestift eller pomade. Det virker som en god ide, men jeg havde ikke gode oplevelser med det. Det er svært at vide hvor meget man skal skrue pa den. Først prøvede jeg et par klik. Der skete ikke noget, så jeg blev ved, og der skete stadigvæk ikke noget. Men pludselig kom det hele ud på samme tid, og så havde jeg pludselig en masse overskydende, som jeg så var nødt til at tørre af. Jeg troede at det ville blive nemmere over tid, men det sker hver gang, lige meget hvad jeg prøver.

Virkelig flot resultat


Når jeg endelig har fået den påført efter meget besvær som regel, er den virkelig flot. Den har den perfekte nuance af meget mørk sort, og den dækker rigtig godt. Hvis man har tiden til at få den til at se godt ud, er den virkelig god, og jeg elsker resultatet af den.

Denne eyeliner holder i meget lang tid, og er virkelig vandfast. Den holder i regn, tårer og selv svømning. Den holder hele dagen uden nogle problemer overhovedet. Jeg er sikker på, at den ville kunne holde i flere dage uden problemer, hvis jeg ikke fjernede den om aftenen. Man kræver vandfast makeup-fjerner for at få den fjernet. Den er svær at få helt væk, men ikke så svær at du gnubber i det indtil du får røde øjne og hud.

Vurdering


Problemet med denne eyeliner er påføringen. Når du først har fået den på, er den super flot, og holder helt vildt godt. Jeg har brugt den et pænt antal gange nu, og jeg synes ikke den er blevet nemmere at påføre, som jeg ellers havde håbet pa. Jeg vil nok ikke købe den igen efter min nuværende er opbrugt, men hvis Benefit udgiver en ny eyeliner, vil jeg helt sikkert prøve den, da jeg håber at de udgiver en ny eyeliner som har det samme udseende som denne, men som er nemmere at påføre.

Jeg giver den 2,5 stjerner ud af 5.
Der er ingen ekspertanmeldelser
Brugeranmeldelser
  • Der er ingen brugeranmeldelser




  • Leave a Reply

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    *