Benefit They’re Real Remover

Rating:
4.5
1 ekspertanmeldelser
Kategori rank: 1'ende bedste makeupfjerner ud af 5 testede makeupfjerner
Ekspertanmeldelser
Hvis du vil have en øjenmakeupfjerner som kan fjerne alt dit tunge øjenmakeup, lige meget hvor meget og hvad du har på er denne fjerner den perfekte øjenmakeupfjerner til dig.

Benefit They're Real Remover

Benefit They're Real Remover

Føles som øjencreme


Denne øjenmakeupfjerner føles mest af alt som en helt normal øjencreme. Den gør huden blød og fugtig. Jeg får ikke vildt olieret og fedtet hud, som de fleste andre vandfaste øjenmakeupfjernere jeg har prøvet. Min hud bliver heller ikke tør, men en god variation af tilpas hud.

Den fjerner ikke kun Benefit They’re Real mascara, men alle mascaraer virkelig godt. Den er utrolig god mod vandfast mascara, som normalt er helt vildt svært at fjerne. Med denne fjerner behøver du ikke at gnubbe dine øjne til du bliver rød og øm omkring øjnene.

God at rette fejl med


Den er virkelig god til at rette til med, hvis du har lavet fejl med din mascara eller eyeliner. Det føles slet ikke som om du har fjernet noget bagefter. Jeg hader når jeg retter noget til, og så ender op med en skinnende, olieret plet på huden, som jeg ikke kan få væk, og som føles urent. Det får du ikke med denne makeupfjerner. Du kan rette til med en lille prik af produktet på enten din finger eller en vatpind. Du behøver kun meget lidt ad gangen.

Jeg har ikke oplevet nogen irritation eller rødme rundt omkring øjnene med denne fjerner. Jeg har rimelig følsom hud, og virkelig følsomme øjne. Så jeg er rigtig glad for denne Benefit fjerner, da mange øjenmakeupfjernere giver mine øjne en sviende eller brændende følelse og gør mine øjne helt røde, så jeg får tårer i øjnene.

Jeg bruger som regel dette produkt som den første ting i min aftenrutine. Efterfølgene bruger jeg tit en face scrub, cleanser og en fugtighedscreme.

Fjerner alt


Den kan fjerne selv det tungeste øjenmakeup. Benefits They’re Real gel eyeliner pen er virkelig svær at fjerne med alle andre fjernere jeg har prøvet, men denne fjerner den med det samme uden nogle problemer overhovedet.

Høj pris


Prisen er rimelig høj for en fjerner som denne. Den holder i lang tid, og er den bedste øjenmakeupfjerner, jeg nogensinde har prøvet. Prisen er det eneste som er på den dårlige side af dette produkt, og det er ærgerligt, da jeg ville købe den oftere, og bruge den mere, hvis den var billigere. Jeg bruger den for det meste til at rette min øjenmakeup til, da jeg ikke vil bruge den for hurtigt op, som hvis jeg bruger den til at fjerne alt mit øjenmakeup hver dag.

Den er nem at bruge, og du kan holde styr på den uden at den løber alle vegne. Det er let at kontrollere hvor meget der kommer ud af tuben ad gangen. Det er godt, da man så ikke spilder noget produkt, hvilket er vigtigt med et dyrt produkt som dette.

Vurdering


Jeg elsker denne øjenmakeupfjerner. Den fjerner både normalt og vandfast mascara uden nogle problemer. Den irriterer ikke mine øjne, og giver ikke den sviende følelse i øjnene. Det eneste jeg ikke kan lide ved dette produkt er prisen, men jeg synes dette produkt er alle pengene værd.
Der er ingen ekspertanmeldelser
Brugeranmeldelser
  • Der er ingen brugeranmeldelser




  • Leave a Reply

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    *