Magnetsmykker – har magnetarmbånd og andre magnetsmykker nogen virkning?

Kvinde der ser ked ud af det

Der er mange der siger at magnetarmbånd og andre magnetsmykker kan kurere forskellige dårligdomme, da magneterne efter sigende skal dit blod til at klumpe mindre sammen og derved flyde lettere. Grunden til det er at dit blod indeholder jern, som magneterne så skal kunne påvirke og styre i forskellige retninger så blodet som sagt klumper mindre sammen.

De dårligdomme som magnetsmykker især skulle have en effekt på er gigt og smerter.

Udover effekten på blodet, så er der nogen der mener, at magnetsmykker forbedrer din chi og din livsenergi.

Igennem mange år er der igen og igen blevet råbt op om hvordan magnetsmykker kan hjælpe dig, men spørgsmålet er om de reelt virker eller ej.

Læge foran en scanner

Intet videnskabeligt grundlag

Der er ingen grund til at snakke udenom fakta, så vi kan lige så godt få det sagt fra starten af: Der er intet videnskabeligt grundlag for at magnetarmbånd og andre magnetsmykker skulle have nogen effekt på forskellige dårligdomme og sygdomme.

Magneterne i magnetsmykker er ikke stærke nok til at påvirke dit blod og spørgsmålet er også om påvirkningen i det hele taget ville have nogen effekt, hvis der var tale om langt stærkere magneter (hvilket ville skabe en masse problemer når du nærmer dig bestik, værktøj o.lign.).

På et tidspunkt skrev BBC om forskernes holdning til magnetsmykkernes virkning og de erklæderede samstemmende, at den slags smykker ikke har nogen effekt videnskabeligt set.

Men tror du alligevel på magnetsmykkernes virkning, så er der sikkert grundlag for at de kan give dig en vis virkning alligevel – uanset der ikke er noget videnskabeligt grundlag for virkningen. Du skal nemlig ikke undervurdere placebo effekten, dvs. den effekt din tro på at noget virker kan have. Præcis ligesom du kan blive raskere af kalktabletter uden virkning, så er der også mulighed for at du kan blive raskere af magnetsmykker uden virkning.

Kvinde omgivet af halskæder

Hvorfor købe magnetsmykker?

Hvis du ligesom jeg ikke tror på at magnetsmykker har nogen virkning, så er det værd at spørge dig selv om der er nogen grund til at købe magnetsmykker fremfor andre typer smykker. Som jeg ser det, så er der ikke nogen grund til at vælge magnetsmykker fremfor andre smykker.

I stedet, så synes jeg du bør se på magnetsmykker som helt almindelige smykker. Dvs. at hvis du kigger på et magnetarmbånd, så skal du se på det som et helt almindeligt armbånd og overveje om du synes det er pænt eller ej – og så købe det udfra armbåndets udseende fremfor om det er et magnetsmykke eller ej.

Mange forskellige magnetsmykker

Den mest populære type magnetsmykker er klart magnetarmbånd, da det er dem som der går flest historier om ifht. virkningen på forskellige dårligdomme og sygdomme. Udover armbånd, så findes der også en del andre slags magnetsmykker som fx. magnet øreringe.

Kigger du på magnetøreringe, så skal du være opmærksom på at hovedparten af dem ikke er magnetiske på grund af en påstået virkning på dårligdomme og sygdomme. I stedet er de magnetiske, så du kan have dem på selvom du ikke har hul i ørerne.

Det samme gælder også de fleste magnethalskæder, da magneten her ofte er placeret i halskædens lås. Dvs. at halskædens lukkes vha. to magneter fremfor den typiske halskæde lås, som det er lidt sværere at have med at gøre.

Ligesom det vælter med mærker indefor mange andre områder, så findes der selvfølgelig også forskellige mærker indefor magnetarmbånd og magnetsmykker. I USA er det helt store Q-Ray Bracelets, mens det i Danmark især er mærket Energetix der er populært. Magnetsmykker fra sådanne store mærker kan ofte være rigtigt dyre, så udfra at magnetsmykker ikke virker, så er der næppe nogen grund til at vælge disse smykker (medmindre du synes de er pænere end andre, helt almindelige smykker).




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*