MAC Lustre Lipstick

Rating:
3.5
1 ekspertanmeldelser
Kategori rank: 31'ende bedste læbestift ud af 31 testede læbestifter
Mærke: MAC
Ekspertanmeldelser
En klassisk rød læbestift går man aldrig fejl af. Dog kan netop røde, dybe læbestifter være svære at vælge imellem, da der findes et hav af forskellige varianter, farver og undertoner. Denne læbestift fra MAC i farven ”Lady bug” er en klassisk, dyb rød med kolde undertoner, som passer perfekt til dig, der har kolde og rødlige undertoner i din hud – eller dig, som ikke ønsker en læbestift, der også ser orange ud.

MAC Lustre Lipstick

MAC Lustre Lipstick åben

Semi-gloss finish


MAC beskriver selv deres ”Lustre Lipsticks” som ”semi-gloss”, hvilket betyder at læbestiftens finish er skinnende og glossy, men alligevel i en noget mildere version, end hvis du havde en lipgloss på.

Denne finish er særligt velegnet til dig, som skal have læbestiften på i mange timer ad gangen, da den ikke tørrer ens læber ud på samme måde, som de mere tørre læbestifter ofte gør.

Selv synes jeg konsistensen er rigtig lækker og nem at arbejde med. Dog kan læbestiften godt flyde lidt ud i løbet af nogle timer, specielt hvis man spiser eller drikker. Derfor bruger jeg altid en lipliner til at indramme mine læber, inden jeg påfører Lady bug læbestiften, da man så nemmere kan holde den på plads. Hvis du har planer om, at have flotte røde læber hele dagen, eller natten, må du være forberedt på, at du er nødt til at friske den op engang i mellem.

Fordele og ulemper


Lustre læbestiften ”Lady bug” fra MAC lever nogenlunde op til mine forventninger og krav til en god læbestift. Der er dog både fordele og ulemper ved den:

Fordele:

  • God konsistens, der fugter mine læber og ikke krakelerer i løbet af dagen

  • Flot, dyb farve. Læbestiften er meget pigmenteret og giver en god glød

  • Fin og flatterende finish



Ulemper:

  • Farven forsvinder hurtigt i løbet af nogle timer

  • Læbestiften har tendens til at glide lidt ud over læbekanten, efter lidt tid



Selvom der både er fordele og ulemper, vil jeg bestemt mene, at læbestiften er rigtig god til prisen.

Vurdering


Alt i alt er Lustre læbestiften fra MAC i farven Lady bug en super smuk og pigmenteret læbestift. Dette er min klare favorit inden for røde læbestifter, og jeg er vild med den fugt og glans den tilfører mine læber.

Desværre er læbestiften ikke den nemmeste at have på mange timer i træk, da farven som sagt hurtigt svinder, og der skal ikke mange timer til, før læbestiften er gledet ud over læberne og sidder rundt omkring munden. Dette betyder, at man skal være meget opmærksom og hele tiden holde øje med sine læber. Jeg vil bestemt anbefale denne læbestift, da både farve og konsistens er helt i top, dog vil jeg nok ikke tage den på, hvis jeg ved at dagen eller aftenen byder på en masse mad og drikke, da jeg så hele tiden skal friske læbestiften op.

Jeg synes dog at læbestiften er rigtig god til prisen, og så er det tydeligvis en kvalitetslæbestift, som de jo ofte er hos MAC.
Der er ingen ekspertanmeldelser
Brugeranmeldelser
  • Der er ingen brugeranmeldelser




  • Leave a Reply

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    *