De fleste kender følelsen af, at vågne op med hævede øjenlåg og tanken der strejfer en: ”Jeg går ikke udenfor en dør i dag!”. Det er ikke kun efter en lang bytur med god rødvin og for lidt søvn, det kan også blot være efter en enkelt normal nats søvn.
Hvis man ikke var træt, så bliver man det i hvert fald når man kigger sig selv i spejlet!
Poser under øjnene skyldes væskeophobningerne, som kan komme af forskellige årsager:
- Søvnmangel
- Gråd
- For meget salt i kosten
- For højt indtag af alkohol
- Stress
- Arvelige faktorer
- Allergiske reaktioner
- Irritation af kontaktlinser
- Ændringer i væskebalancen på grund af hormoner
Dermed kan det konkluderes, at nogle ting er bestemt på forhånd og andre ting kan vi gøre noget ved. Når der er noget vi døjer med, så er det altid en god ting at tænke over ens kost og væskebalance, da der tit er hjælp at hente der.
For meget salt i din kost binder vandet i kroppen, så du generelt ser mere hævet ud. Da huden omkring øjnene er meget tynd, kan dette ses ekstra meget der. Derudover kan huden her heller ikke modstå det samme pres under huden som på resten af kroppen.
Alkoholen, stress og kontaktlinser giver lidt sig selv. Som med alt andet er det en god idé, at holde lidt igen med de våde varer og huske, at få kroppen restitueret ordentligt hver dag så stress og jag undgås. Kontaktlinserne kan udskiftes med briller, om ikke andet engang imellem eller eksempelvis i weekenderne.
En allergisk reaktion kommer typisk i løbet af nogle timer. Hvis øjnene hæver op af denne grund, så er det vigtigt at holde øje med om hævelsen foretager sig. Hvis den ikke gør det, så skal man søge læge.
De hævede øjenlåg
Hævede øjenlåg kan skyldes ovenstående, men typisk er det faktisk et tegn på øjenbetændelse også kaldet blefaritis. Denne betændelse opstår når de bitte små talgkirtler i bunden af vipperne ikke virker. Det fører til inflammation og generelt irriterede, røde og hævede øjenlåg.
For at skælne ovenstående og hævede øjenlåg fra hinanden, så er der nogle typiske symptomer på øjenbetændelse som man skal være opmærksom på:
- Hævede øjenlåg
- Øjnene løber i vand, er røde og irriterede
- Afskalning af huden omkring øjnene
- Øjenlåget dækket af en skorpe typisk om morgenen (skorpen vil være betændelse og puds)
- Lysfølsomhed
- Tab af øjenvipper
- Øjenvipper som vokser helt vildt og typisk i en forkert retning
Hvis du oplever disse symptomer kan du prøve at rense øjet, holde det rent og give det ro. Hvis der er ikke er nogen forbedring ved det, så skal du opsøge lægen og typisk få en antibiotika behandling som hurtigt tager betændelsen.
Øjencreme
Øjencreme er en rigtigt god og vigtig ting at bruge hver dag, så man kan forebygge bla. hævede øjenlåg og poser under øjnene. Vores hud under øjnene er som før nævnt meget tynd og den tyndeste hud vi har på kroppen. Det er stadigvæk vigtigt, at tilfører dette områder en masser fugt og dermed også bevare elasticiteten.
Fordelen ved øjencremer er jo også, at man kan få dem i mange forskellige varianter der passer til det sted man er i sit liv. Opstrammende effekt, minimering af rynker og en kold creme der køler er positive elementer til minimering af trætte øjne med poser.
6 gode råd
Der findes masser gode råd til de hævede og posede øjne! Nogle virker måske bedre end andre, men de er nemme, hurtige og værd at afprøve:
- Koffein virker drænede. Så gå gerne efter en øjencreme, hvor en af ingredienserne er koffein. Du kan også gå i gang med kaffegrums, da det skulle have den samme effekt. Bare pas på ikke at få det i øjnene.
- Vask dit ansigt i iskoldt vand om morgenen. Koldt vand trækker også huden sammen og ikke nok med man får et energiboost, man ser også friskere ud med det samme!
- Put agurkeskiver under øjnene eller fugtige teposer over øjnlågene i nogle minutter. Det dræner væsken, køler og har en hurtigt virkende effekt.
- Læg et par vatroundeller i en skål med isvand og kom dem på øjnene i nogle minutter.
- Få din nattesøvn og lad vær med at stresse! To råd vi godt ved vi skal overholde selvom det er svært, men lige netop mangel på søvn og stress bliver virkelig afspejlet ved hævede øjne og poser under øjnene.
- Drik masser af vand! Selvom om det typisk er væsken vi vil dræne under øjnene, så har indtag af væske den modsatte effekt, da det holder kroppen i gang og i balance.