Batiste Dry Shampoo Floral Flirty Blush

Rating:
4.0
1 ekspertanmeldelser
Kategori rank: 8'ende bedste tørshampoo ud af 12 testede tørshampoo
Mærke: Batiste
Billigste pris i Danmark: 39 DKK hos Nice Hair
Ekspertanmeldelser
Le Batiste Dry Shampoo Floral Flirty BlushDet er efterhånden velkendt, at det slider og udtørrer håret, hvis man vasker det for ofte. Dog er det heller ikke rart, at rende rundt med fedtet, fladt og kedeligt hår – men det er tørshampooen en genial løsning på.

Batiste Dry Shampoo Floral & Flirty Blush er et god bud på en perfekt tørshampoo, der gør lige præcis, hvad den skal – håret får fylde, en god duft og så ser det betydeligt renere og lækrere ud på blot et øjeblik. Tørshampooen koster 75 kr. (vejl. pris) og indeholder 200 ml.

Frisk hår på 2 minutter


Tørshampooen virker ved at fjerne overskydende talg og fedt fra håret, og giver desuden håret noget volumen og en frisk og ren følelse. Produktet indeholder en del parfume, som først kan virke en smule voldsom – selvom duften er god og frisk – men efterhånden aftager lugten og håret efterlades med en svag, frisk duft.

For at få det bedst mulige resultat, skal du først ryste flasken godt og grundigt, for derefter at spraye det i håret med ca. 20-30 cm. afstand. Tørshampooen sprayes i hovedbunden og fordeles godt med fingrene i ét minuts tid.

Herefter kan du redde håret igennem, og det burde syne meget friskt, næsten som var det nyvasket. Min erfaring er, at man sagtens kan bruge produktet ét par dage i træk, og derved holde hårvaskene til et minimum.

Styling


Udover at redde en dårlig hår-dag på grund af fedtet hår, kan tørshampooen også bruges i rent og nyvasket hår til at give en masse fylde og mere liv. Det er vigtigt at produktet bruges i helt tørt hår, da man ellers kan risikere, at det har den stik modsatte effekt; nemlig at håret bliver fedtet og fladt.

I rent og nyvasket hår kan Batiste Dry Shampoo Floral & Flirty Blush give håret lidt mere struktur – specielt hvis du bruger en føntørre med middelvarme i få sekunder, efter du har påført produktet og fordelt det grundigt.

Værd at vide


Le Batiste Dry Shampoo Floral Flirty Blush i brugSom tidligere nævnt, kan tørshampooens duft være meget kraftig de første minutter efter påføring, og da der også kommer meget produkt ud på én gang, kan det anbefales at påføre produktet i et stort og ventileret rum, med vinduet åbent eller simpelthen bare udendørs, hvor det i forvejen blander sig med luften.

Da der som sagt kommer meget produkt ud af sprayflasken, skal du også være opmærksom på, ikke at spraye for tæt på hovedbunden, men altså gerne med 20-30 cm. afstand. Hvis ikke du gør dette, kan du risikere, at håret får et hvidt skær, som kan være lidt svært at komme af med. Dog kan dette også være en fordel, hvis du har fået afbleget dit hår og er en (meget) lys blondine, da det faktisk kan skjule en eventuel udgroning rigtig godt. Blot et lille tip herfra.

Vurdering


Alt i alt er Batiste Dry Shampoo Floral & Flirty Blush et rigtig godt alternativ til hårvasken – i hvert fald ét par gange om ugen. Flasken er perfekt at have med i tasken, og kan altså fikse håret på ganske kort tid.

Batiste Dry Shampoo Floral & Flirty Blush får 4 ud af 5 stjerner, da tørshampooen er utrolig nem at bruge og virker helt efter hensigten - de eneste ulemper ved produktet er den kraftige duft og det hvide skær, ens hår kan få, hvis ikke man holder nok afstand til hovedbunden.
Der er ingen ekspertanmeldelser
Brugeranmeldelser
  • Der er ingen brugeranmeldelser




  • Alle butikerne leverer toldfrit til Danmark

    Leave a Reply

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    *