Der er ingen tvivl om det er populært at få lavet huller i ørerne, men desværre er der mange der får dem lavet på den forkerte måde. En så forkert måde, at der risiko for sygdomme og huller der ikke er så pæne som de kunne være.
En ørepistol giver problemer
Problemet er at mange får lavet deres huller i ørerne med en såkaldt ørepistol. En sådan maskine kan ikke desinficeres ordentligt, hvilket betyder at der er risiko for der overføres sygdomme m.m. mellem dem der får lavet huller i ørerne.
Hvis vedkommende der har fået lavet huller i ørerne før dig lider af en sygdom der smitter via blodet, så er der med andre ord risiko for du bliver smittet med sygdommen når du bruger den samme ørepistol!
Det er i dag kun enkelte guldsmede der bruger ørepistoler, mens professionelle piercere bruger en desinficieret nål til at lave hullerne. Det er derfor altid en god ide at gå til en profesionnel piercing når du skal have lavet dine huller i ørerne, så du ikke risikerer at blive smittet med en sygdom og du får så pæne huller som muligt.
Hvor der laves huller i ørerne med en desifinceret nål kan du se her:
Populære huller i ørerne
De mest populære former for huller i ørerne er klart dem der bliver lavet i øreflipperne. Har du huller i øreflipperne, så er vejen åben for at gå med klassiske øreringe.
Hos en profesionnel piercer kan du også få lavet mange andre slags huller i ørerne. Det er næsten kan fantasien der sætter grænser for hvad der kan laves af huller, som du kan se på grafikken herunder.
Det er dog ikke alle huller som det er lige smertefrit at få lavet. Generelt siger man at huller i øreflipperne er de mindst smertefulde piercinger du kan få lavet, mens det kan gøre rimeligt ondt at få lavet huller andre steder i ørerne. Præcis hvor ondt det gør varierer fra person til person.
Den tid der tager for dine huller at hele varierer også en del. Typisk siger man at det tager 1-2 måneder for huller i øreflipperne at hele, mens det kan tage helt op til 12 måneder for huller andre steder i ørerne at hele.
Klassiske øreringe, ørestikkere m.m. er beregnet til brug i huller i øreflipperne. Hvis du har huller andre steder i ørerne, så har du formodentlig brug for et eller flere ørepiercing smykker.
Aldersgrænser
Når vi snakker om huller i ørerne, så er der et spørgsmål der dukker op igen og igen. Nemlig hvor gammel man skal være for at få lavet huller i ørerne.
Det er der meget diskusion om, hvilket har ført til at de fleste professionelle piercere har en aldersgrænse for hvor gammel du skal være for at få lavet huller i ørerne.
De mest almindelige aldersgrænser er 6 år for at få lavet huller i øreflipperne og 10 år for at få lavet huller andre steder i ørerne.
Vi har også mødet piercere der sætter aldersgrænsen ved 4 år for at få lavet huller i øreflipperne, ligesom der med garanti findes piercere der sætter aldersgrænsen endnu lavere (jvf. hvor mange babyer og børn under 4 år der har huller i ørerne).
Priser og materialer
Hvor meget det koster at få lavet huller i ørerne varierer fra piercer til piercer, men generelt er priserne lavest i de store byer hvor der er en vis konkurrence mellem piercerne.
Hvis jeg skal sige noget generelt om priserne, så vil jeg sige at de typisk ligger på 200-300 kr for at få lavet huller i begge øreflipper. Hvis du kun skal have lavet et enkelt hul i øret, så koster det typisk 150-200 kr for øreflippen og 200-300 kr for andre andre steder i øret.
Prisen er næsten altid inkl. et par billige og simple ørestikkere i rustfrit stål eller titanium (da der ikke er nogen risiko for nikkel allergi ved smykker i disse materialer).
Hvis du gerne vil have nogle bestemte øreringe i fra starten af, så skal du huske at medbringe dem til pierceren når du skal have lavet dine huller i ørerne. Det er nemlig en rigtig dårlig ide at skifte øreringe mens hullerne heler.
De øreringe du evt. medbringer skal selvfølgelig være af rustfrit stål eller titanium ligesom dem pierceren normalt ville have brugt.
Du skal også være opmærksom på at der ikke er nogen garanti for at pierceren vil bruge de øreringe du medbringer. Det kan fx. være de ikke passer så godt til nye huller eller at han vurderer, at materialerne ikke er så rene som de burde være.
Hold dine huller i ørerne rene
Efter du er blevet piercet og har fået lavet dine huller i ørerne, så er det vigtigt at du ved præcis hvordan du holder hullerne rene så du undgår infektioner, allergiske reaktioner m.m.
For at der ikke er noget at være i tvivl om, så giver de fleste piercere dig et papir med hjem når du er blevet piercet. På dette papir står der præcis hvordan du skal gøre for at holde hullerne rene indtil de er helet (vi har bevidst valgt ikke at skrive noget om det her, da renholdningen varierer fra person til person udfra hvordan du er blevet piercet, hvilke huller der er tale om etc.)