Her er de sidste 100 års frisurer og makeup på 1 minut

A small trip down memory lane – ja meget har ændret sig de sidste hundrede år og moden ændre sig hele tiden. Men der er ingen tvivl om, at hår og makeup fra flere årtier siden stadigvæk har en kæmpe værdi og kan være alletiders inspiration for hvordan dit hår skal se ud i dag!

Når vi kigger tilbage i tiden kan vi tit godt grine lidt og tænke, hvor de mon havde den idé fra? Hvordan fandt de på at håret og makeuppen lige præcis skulle se sådan ud. Typisk er det nemlig langt fra hvordan vi sætter vores hår og lægger makeuppen i dag.

Men når moden skifter, så følger de fleste kvinder med. Catwalkene og de store modehuse er med til at sætte trenden for året og her hører både hår og makeup med. Tit finder de deres inspiration fra fortiden, da ingen endnu ved hvad fremtiden byder.

1910

1910’erne

Mere end 106 år skal vi tilbage for at finde Max Factors første studio der åbnede i 1909 i Los Angeles. Dermed skete der er en revolution indenfor skønhed, der skulle vare ved i et helt århundrede og stadigvæk findes i dag.

Det hvide og meget blege look var i dette årti at fortrække, da det udstrålte rigdom og skønhed modsat at være solbrændt (hvilket hørte underklassen til).

Der var røde læber, optegnede øjenbryn, mascara og smukt bølget hår. Håret var typisk meget kraftigt og gerne sat op i form af en fletning som var der var brugt meget tid på og ikke bare var en tilfældig fletning.

De første billeder af Coco Chanel stammer fra dengang. Denne historiske kvinde kan nævnes igennem flere af disse årtier da hun levede fra 1883-1971. Men de første billeder af hende viser hun tydelig tegn på skønhedsidealet dengang med hendes blege hud og smukke bølgede hår.

1920

1920’erne

Kvinderne gjorder oprør og blev drengepiger. Dramatisk makeup blev toppet med en knaldrød trutmund, der blev tegnet op i amorbuen. Der skulle være masser af mascara på vipperne og håret måtte gerne være kort. Det var i 20’erne, at man også gik fra det hvide blege look til et mere naturligt ansigt med glød.

I den rigere klasser kommer Charleston kvinderne ind med de lårkorte kjoler, cigaretrøret og det korte, krøllede hår og dramatiske læber.

1930

1930’erne

Det mere feminine og bløde look kom rigtigt i gang i 1930’erne. Mascaraen blev nu kun lagt på de øverste vipper og øjenbrynene blev mere smalle og øjenskyggen blev holdt i sarte farver. Håret var stadig blødt, bølget og opsat i en højde så det ikke gik ned i nakken.

Den kendte smukke skuespillerinde Hedy Lamarr fra netop 1930’erne symboliserer håret og makeuppen rigtigt godt.

1940

1940’erne

Et årti frem og dermed højere hår! Håret blev næsten arkitektonisk med fine opsætninger i form af buer du kunne kigge igennem og generelt var håret bygget op i højden. Udtrykket i makeuppen blev mere enkelt, men den røde læbestift var stadig at se.

Trods krigens rasen gik kvinderne ikke ned på hår og makeup, men blev tværtimod opfordret til stadigvæk at huske det, da det var med til at skjule bekymringerne og sorgen.

Rita Hayworth var en kendt skuespillerinde i 1940’erne, som også blev lidt af et sexsymbol og fik ledt tankerne lidt væk fra krigen og alle bekymringerne.

1950

1950’erne

I 50’erne ændrer moden sig for alvor og bliver mere feminin og får et sexet udtryk. Håret er stadig med fylde, bølget og med en tendens til den kendte bølgede sideskilning som understregede makeuppen. Der var knald på makeuppen og den røde læbestift var i fokus.

I 50’erne begynder pin-up pigerne at titte frem og bliver utrolig populære og sætter nye standarder for kvinder. I dag har de stadig en stor betydning og er en kæmpe inspirationskilde for mange kvinder og for modebranchen.

Marilyn Monroe kommer man ikke uden om, da hun om nogle er indbegrebet af 50’erne og pinuppens frembrud. Elisabeth Taylor, Jacqueline Kenndy og Audrey Hepburn er også ikoniske kvinder for dette årti.

1960

1960’erne

I 60’erne kom den moderne kvinde med i udgangspunkt i de drengede 20’er. Pigerne skulle modsat 50’erne være spinkle og smalle og det kom også til udtryk i hår og makeup. Kort hår og kraftig fokus på øjnene, der skulle have bambieffekt. Masser af sort, tyk eyeliner, falske vipper og kraftig mascara.

Den unge kvinde Twiggy blev virkelig ansigtet for dette look i 60’erne. Et look man stadig ser massere af steder den dag i dag.

1970

1970’erne

Det var de glade 70’ere på så mange områder. Krigen var slut for længe siden og nu skulle der knald på farverne! Man så to looks i dette årti. Det hippie-inspireret look med langt, løst og tit utæmmet hår, samt pangfarver på øjenlåg og læber. Og som dets modsætning, det mere glamourøse look med naturlige jordfarver og en lidt mere stilren frisure.

I 1970’erne blev den legendariske mascara fra Maybelline lanceret, nemlig Great Lash Mascara som stadigvæk fås i dag og er er mange makeupartisters yndlings mascara.

Hvis man kender til tv-serien fra USA, så giver Dallas et fantastisk bud på 70’ernes stil på den glamourøse side, mens serien Blomsterbørn viser hippie moden ret så godt.

1980

1980’erne

Kræpet hår, Saturday Night Fever, farvelade og ingen hæmninger er kendetegnet ved 80’erne. Håret var fyldt med hårspray for at holde på det kræppede hår og makeuppen var farverig og gerne jo vildere jo bedre.

Håret blev også tit klippet højt og i flere etager. Pandehåret var også noget for sig, da det også var etageklippet og tit havde sit eget liv.

Tina Turner og Sara Jessica Parker er gode eksempler på hårmoden den gang. Mændene havde meget af det samme hår kørende, nogle undlod makeuppen, mens andre i musikbranchen brugte den flittigt.

1990

1990’erne

Spice girls hitter og de giver den gas med fletninger i siden af håret og mørkere læbestift end hvad der måske altid var pænt. Det var en eksperimenteret tid, men håret er særlig ikonisk i 90’erne.

Spice Girls er nok de mest kendte fra den tid, men også Jennifer Aniston har det ikoniske hår fra 90’erne og makeuppen med de meget mørke læber og pastel øjenskygger, der måske ikke altid helt syntes at harmonerer.

2000

00’erne og frem til nu

Da vi gik ind i nyt årtusinde kom der mange nye visioner. Håret og makeuppen i 00’erne var forholdsvis naturligt og håret var meget fladt. Fra 00’ernes start og til nu har mange af de ovenstående årtier været repræsenteret på den ene eller anden måde.

Hårfrisurerne og makeuppen fra det sidste århundrede er kommet på mode igen og så forsvundet fra modebilledet igen. Sådan er det også den dag i dag. Selvfølgelig kommer der nye ting til og nye tendenser, men fortidens mode har sat sig fast og er fortsat en stor inspiration til fremtidens makeup og hårmode.

2010




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*