12 ørepiercinger du skal kende (den ultimative guide til ørepiercinger)

Kvinde med makeup og ørepiercinger

Den klart mest populære og udbredte form for piercinger er ørepiercinger. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest at næsten alle kvinder og en hel del mænd har piercinger i øreflipperne, så de kan gå med øreringe (for helt almindelige øreringe er jo reelt set en form for piercing smykker).

Men der er også flere andre slags ørepiercinger der er rigtig populære. Fx. er der relativt mange der har en helix piercing, en industrial piercing eller en tragus piercing.

Ørepiercinger historisk set

Historisk set har vi kendt til ørepiercinger i over 5000 år. I 1991 blev der fx. fundet en mummie i bjergene mellem Østrig og Italien, der viste sig at være 5300 år gammel og med stretchede huller i ørerne (mummiens ører var stretched til 7-10 mm).

Op gennem middelalderen var klassiske øreringe populære blandt kvinderne, mens det var et mere sjældent syn at se en mand med øreringe. Faktisk var det tidligere mest sømænd der gik med øreringen – og i så fald oftest kun en enkelt guld ørering, der kunne bruges til at betale for en ordentlig begravelse hvis sømanden skulle være så uheldig at falde overbord og drukne!

I dag er de klassiske øreringe lige så acceptere som de har været igennem århundreder og i modsætning til tidligere, så er der i dag ingen der ser skævt til at en mand går med øreringe. Der er heller ikke længere nogen regler der siger, at mænd skal have deres ørering i højre eller venstre øre hvis de kun bærer en enkelt ørering.

På samme måde er det gået med mange andre typer ørepiercinger. I dag er de fleste typer ørepiercinger accepterede på niveau med næsepiercinger og øjenbrynspiercinger.

Mand med ørepiercinger

Sådan laves en ørepiercing

Der er mange der vælger at få lavet deres ørepiercinger hos en guldsmed. Det kan dog ikke anbefales, da mange guldsmede bruger en ørepistol til at lave piercingerne med.

En ørepistol kan ikke steriliseres, hvilket betyder at den kan overføre sygdomme til den næste der får lavet huller i ørerne med den. Det er meget mere hygiejnisk og sikkert hvis dine piercinger bliver lavet med en steril nål.

I mange tilfælde vil en piercing der er lavet med en steril nål også blive pænere end hvis den er lavet med en ørepistol.

For at få det bedste resultat, så kan det derfor anbefales at du besøger en professionel piercer for at få lavet dine piercinghuller – uanset om der er tale om huller til helt klassiske øreringe (dvs. huller i øreflipperne) eller huller et andet sted i ørerne og resten af kroppen.

De fleste professionelle piercere stiller krav om at du mindst skal være en vis alder for at blive piercet i ørerne, men aldersgrænserne varierer meget fra piercer til piercer. Vi har selv oplevet piercere der siger god til alt fra 4 år og op.

Kvinde med forskellige ørepiercinger

Helix, industrial og tragus piercinger

Der findes som sagt en del forskellige ørepiercinger. Udover piercingerne i øreflipperne, så er de mest populære typer piercinger helix, industrial og tragus.

  • En helix piercing er den næstmest populære ørepiercing. Den er placeret i toppen af øret og ofte udsmykket med en ring. Der er nogen der opfatter en helix piercing som en femining piercing, men der findes alligevel en del mænd med denne type piercing.
  • En industrial piercing er en piercing der går gennem to huller, der oftest er placeret i den øverste del af øret. Man kan med andre ord tænke på en industrial piercing som to piercinger der hænger sammen. En industrial piercing er typisk udsmykket med en lang stav, men der er også mange der vælger mere dramatiske piercing smykker til deres industrial piercing.
  • En tragus piercing er placeret ved indgangen til øret. Ligesom helix piercingen, så opfattes den af nogen som en femining piercing.

    Der har gennem årene været en del rygter om at du kunne blive døv af at få en tragus piercing, men det er ikke rigtigt. Det er aldrig blevet videnskabeligt bevist at det skulle forholde sig sådan og i betragtning af de tusinder (hvis ikke millioner) der har fået en tragus piercing, så ville det være underligt hvis det ikke var blevet undersøgt ordentligt.

Ørepiercing smerte

Smerte og helingstid

Alt efter hvor og hvordan du bliver piercet i ørerne, så varierer smerten og helingstiden en del.

Som udgangspunkt så kan du regne med at det er relativt smertefrit at få lavet almindelige huller i ørerne (dvs. i øreflipperne), samt at helingstiden blot er 1-2 måneder.

Helt så smertefrit er det ikke at blive piercet i resten af øret, ligesom du her må regne med en noget længere helingstid. Præcis hvor lang tid det tager at hele en piercing i resten af øret varierer en del, lige fra 4 måneder til 12 måneder.

Udover piercingerne helix, industrial og tragus, så findes der også flere mindre udbredte ørepiercinger. For at skabe overblik over alle mulighederne, så har vi klippet denne grafik fra vores store piercing grafik:

Forskellige ørepiercinger

Mange slags ørepiercing smykker

Hvis du kigger på smykker til ørepiercinger, så er de mest udbredte selvfølgelig øreringene. Dem findes der ufatteligt mange forskellige af, da det jo er næsten alle kvinder og en hel del mænd der har huller i ørerne.

Hvis du foretrækker andre typer smykker til dine ørepiercinger, så kan du fx. bruge piercing ringe, stave og labrets. Du kan også bruge næseskruer i ørerne, samt selvfølgelig industrial stave hvis du har en industrial piercing.

Når du kigger på piercing smykker, så anbefales det at du går efter smykker i materialerne kirugisk stål, titanium, PTFE og bioplast. Det gælder ikke mindst mens din piercing heler, samt hvis du har nikkelallergi.

Når din piercing er helet, så kan du også overveje smykker i sølv, guld og andre materialer.

Glad kvinde

Stretching af ørepiercinger

Der er mange der vælger at få stretchet deres piercinghuller i ørerne, da det er moderne og især øreflipperne er relativt nemme at stretche. Hvis du vælger at stretche dine ører, så skal du dog være opmærksom på at der ikke altid er nogen vej tilbage.

Hvis hullet i dine øreflipper bliver større end 6-8 mm i diameter, så kan hullet ikke længere trække sig sammen af sig selv. Det betyder at hvis du på et tidspunkt fortryder dine stretchede huller i ørerne, så vil det være nødvendigt med plastikkirugi for at dine ører tilbage til deres oprindelige form (i England er denne operation den mest udbredte form for plastikkirugi).




Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*